2. juli 2020
"Jeg glæder mig til at føre arbejdet videre i bestyrelsen, hvor alle er enige om at stå sammen i arbejdet frem mod næste års kommunevalg," udtaler Lars Falk Hansen
"Jeg glæder mig til at føre arbejdet videre i bestyrelsen, hvor alle er enige om at stå sammen i arbejdet frem mod næste års kommunevalg," udtaler Lars Falk Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Formandsskifte hos Konservative i Egedal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formandsskifte hos Konservative i Egedal

Lars Falk Hansen overtager formandsposten i det Konservative Folkeparti i Egedal efter Eva Møller

Lokalavisen Egedal - 30. juni 2020 kl. 15:49
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Eva Møller har fratrådt posten som formand for Det Konservative Folkeparti i Egedal.

Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

"Coronaens hærgen fik Eva til at tænke på livets skrøbelighed og betydningen af de familiemæssige bånd, som har lidt i de sidste 3 1/2 måned. Videomøder med blandt andet familien i Boston kan ikke erstatte det fysiske nærvær, ligesom samværet med kæresten i Schweiz kun har været muligt via elektroniske midler. Eva vil nu bruge mere tid med familien, og giver derfor stafetten som formand videre til Lars Falk Hansen, som hidtil har været næstformand," skriver Det Konservative Folkeparti.

Eva Møller har været medlem af Det Konservative Folkeparti i cirka 80 år og forsætter naturligvis som medlem i den lokale vælgerforening. Hun har siddet i folketinget i tyve år, og har de sidste ti år beklædt posten som formand i Egedal vælgerforening.

Lars Falk Hansen overtager formandsposten i et parti som er i fremgang - både landspolitisk som lokalt.

"Jeg glæder mig til at føre arbejdet videre i bestyrelsen, hvor alle er enige om at stå sammen i arbejdet frem mod næste års kommunevalg," udtaler Lars Falk Hansen og forsætter:

Et godt hold

"Jeg har naturligvis ikke Eva´s erfaring, da jeg kun har været medlem i 30 år, men sammen med resten af bestyrelsen er jeg sikker på at vi har et rigtigt godt hold."

Bestyrelsen består herefter af Lars Falk Hansen, Christian Bang Bæk, Anker Sylvest Jørgensen, Ricky Kofoed-Madsen, Christian Bruun-Kiilerich, Dan Haugbøl og Peter Højmark Trasborg (Sidstnævnte som formand for KU).

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?