10. august 2020
Der er gang i den i svømmebadet, og det gælder helt frem til september. Privatfoto.
Der er gang i den i svømmebadet, og det gælder helt frem til september. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forlænger svømmesæson til september

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forlænger svømmesæson til september

Ganløse Svømmeklub har fået forlænget perioden på grund af Corona

Opdateret 30. juli 2020 kl. 09:29
Lokalavisen Egedal - 30. juli 2020 kl. 09:25
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om Ganløse Svømmeklub (GSK) først åbnede sæsonen efter Corona den 15. juni, bliver der ikke tale om tidlig sommerferie.

Der har været og er stadig mange i bassinet - og der er stadig to måneder tilbage af sæsonen.

Det fortæller Steffen Mattrup Lund-Hansen fra GSK.

"Vi er nu nået halvvejs i vores 2020-sæson, og vi nyder hvert øjeblik i bassinet. Det er ingen hemmelighed, at Corona-virussen har påvirket dette års sæson - både hvad angår sæsonstart, men også måden vi deltager i undervisningen på", siger han og tilføjer:

"Selvom GSK først åbnede for sæsonen d. 15. juni, så er vores sæson blevet forlænget - vi fortsætter med at bruge badet frem til udgangen af september."

Trods en senere start og nye retningslinjer, har medlemmer og instruktører formået at omstille sig og få undervisning og brugen af badet, til at fungere, forklarer han.

"Det er vi rigtig glade for i GSK's bestyrelse."

Plads til flere

Der er plads til endnu flere i bassinet. Da Corona-virussen har halveret klubbens medlemstal, er der rig mulighed for at være med. Med to måneders sæson tilbage, åbnes der nu for halvsæson tilmeldinger.

Man kan blandt andet prøver kræfter med vandgymnastik eller melde barn eller børn til undervisning på de forskellige hold, som henvender sig til barnets alder og færdigheder.

"Svømning er en idrætsgren, hvor alle kan være med - det viser vores medlemsliste, hvor de yngste blot er 2-3 år og de ældste knapt 90 år. Desuden er bla. al idrætsaktivitet et af livets vigtigste elementer, når vi taler om helseforbyggende forhold - her er specielt svømning en god idrætsgren, hvor hele kroppen bliver brugt og uden idrætsskader. Samtidigt med at hele familien kan deltage på samme tid i fællesskab med andre klubmedlemmer", siger Steffen Mattrup Lund-Hansen, og tilføjer:

"GSK´s eksistens aktivitetsmæssigt og økonomisk afhænger stadigvæk i højere grad af lokalbefolkning og borgernes opbakning, så GSK vægter vigtigheden i, at kunne svømme og kunne livredning - hvis uheldet skulle være ude. Dette gøres bedst i et foreningsfællesskab, hvor motion, sundhed og vel vær går op i en højre enhed."

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?