5. april 2020
Flere busser i Egedal kan være på vej over på fossilfri drift.
Flere busser i Egedal kan være på vej over på fossilfri drift.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere fossilfri busser kan være på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere fossilfri busser kan være på vej

Alle fremtidige udbud af bustrafik skal prioritere fossilfri drift, lyder et forslag som politikerne overvejer

Lokalavisen Egedal - 24. marts 2020 kl. 10:00
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den kollektive trafik i Egedal skal være endnu mere miljøvenlig, i form af en større udbredelse af den fossilfri busdrift. I en indstilling fra administrationen i Egedal Kommune, som politikerne lige nu overvejer, lægges der op til mulighed for en udvidelse af de allerede gennemførte beslutninger på busdriften.
I september 2018 blev det besluttet, at linjerne 147 og 157 blev betjent ved fossilfri drift, og siden er linjerne 158, 163 og 217 fulgt med.
Byrådet besluttede i september 2019, at linje 144 skal udbydes med krav om fossilfri drift. I fremtiden kommer også buslinjerne 334, 358, 312, 314 og 216 også i udbud, når de nuværende kontrakter ophører.
Derfor er der i forslaget fra administrationen lagt op til at gennemføre en principbeslutning om valg af drivmiddel, hver gang der fremlægges et udbud til kollektiv bustrafik. Så der ikke skal tages stilling fra gang til gang.
”Det er altså en principbeslutning, og ikke noget konkret vi beslutter nu og her. Det er noget vi gør som en udløber af klimaplanen”, siger Bo Vesth (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget.
Han henviser til den klimaplan som byrådet, som tidligere omtalt, vedtog i februar, hvor det blandt andet indgik, at der skal være fossilfri drift af busser i 2030. Det skete med baggrund i, at 24 procent af CO2-udledningen i Egedal Kommune skyldes offentlig trafik.

Skal undersøges igen

Forslaget fra administrationen blev fremlagt på det seneste møde i Teknik- og Miljøudvalget. Herfra fik indstillingen grønt lys og blev sendt videre til Økonomiudvalget, med nogle tilføjelser.
Men i Økonomiudvalget har man foreløbig besluttet at sende sagen ”til hjørne” og nærmere undersøgelse. Udvalget ønskede at få belyst de økonomiske konsekvenser af forslaget om at ændre fra fossilfri til nul-emission nærmere, inden der kunne tages endelig politisk stilling.
Derfor blev forslaget sendt tilbage til administrationen, som skal udarbejde en ny indstilling, som politikerne så skal kigge nærmere på senere.