28. oktober 2020
Fra ulykken på Tværvejen den 2. oktober. I februar 2016 gik det også galt på strækningen.
Fra ulykken på Tværvejen den 2. oktober. I februar 2016 gik det også galt på strækningen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter to dødsulykker: Vil have farten ned på Tværvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter to dødsulykker: Vil have farten ned på Tværvej

Der bør også være autoværn og overhaling forbudt, lyder kravet. Kommunen vil tage kontakt til Vejdirektoratet

Lokalavisen Egedal - 12. oktober 2020 kl. 07:06
Af Finn Due Larsen

Tværvej ved Smørum er kun lidt over fem år gammel. Men to gange er der sket en tragisk dødsulykke på strækningen.

arrow Læs også: Politikere om Tværvej: Nu må vi høre Vejdirektoratet

Første gang var i februar 2016, hvor en 49-årig mand fra Ølstykke omkom.

Fredag den 2. oktober om eftermiddagen gik det som tidligere omtalt galt igen. En 46-årig mand omkom efter et frontalt sammenstød på vejen, og to mindreårige børn blev bragt til sygehuset.

Det har rejst fornyet kritik af Tværvej, og flere borgere i området kræver, at farten sættes ned på vejen.

Ensporet vej

I Facebook-gruppen "Os fra Smørum" har flere reageret efter den voldsomme ulykke.

"Sæt nu farten ned til 70 km/t, og sæt værn op i midten", skriver en.

"Måske dobbelte vognbaner med midterrabat", lyder det fra en anden, men også andre tiltag efterlyses:

"Er det virkeligt umuligt at få overhaling forbudt på hele strækningen?"

Der er også flere opfordringer til kommunen om at gå ind i sagen.

"Vi har flere gange forsøgt at få politikerne med på at få sat hastigheden ned til 70-80 kilometer i timen, men det har kommunen ikke ønsket", siger Jesper Pedersen, der tilføjer:

"90 kilometer i timen er meget på en ensporet vej."

Han fremhæver videre, at kommunen tidligere har henvist til at Tværvej er en statsvej, men han mener ikke at det friholder kommunen for ansvar,

"Kommunerne har mulighed for at ansøge hos politiet om at få farten sat ned."

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?