13. august 2020
Egedal Kommune tilbyder gratis deltagelse for op til 150 deltagere i Børneulykkesfondens cykelskattejagt, der finder sted i Stenløse 8. og 9. august. Pressefoto
gallery icon

Se billedserie

Egedal Kommune tilbyder gratis deltagelse for op til 150 deltagere i Børneulykkesfondens cykelskattejagt, der finder sted i Stenløse 8. og 9. august. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelskattejagt for børn i Stenløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelskattejagt for børn i Stenløse

Børneulykkesfonden og Egedal Bibliotekerne sætter fokus på børns cykeltræning

Lokalavisen Egedal - 28. juli 2020 kl. 05:00
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op på cyklen, træd i pedalerne og følg skattekortet. I weekenden 8. og 9. august kan børn og forældre sammen udforske ruten mellem Stenløse og Veksø og finde de skjulte skatteposter.

Børneulykkesfonden, Egedal Bibliotekerne og Egedal Kommune er nemlig klar med et helt nyt initiativ, sammen med Villads fra Valby, der skal sætte fokus på trafiktræning blandt børn i alderen 3-10 år gennem en cykelskattejagt.

Øves i trafikken
Sommerferien lakker mod enden, og for mange børn venter dagligdagen og cykelturen til og fra skole og institution lige rundt om hjørnet. Det kan derfor være en god idé at genopfriske trafiktræningen, lyder det i en pressemeddelelse fra Børneulykkesfonden.

Med Cykelskattejagten med Villads fra Valby får børnene øvet, hvordan de færdes sikkert i trafikken som cyklist. Det gøres på en underholdende måde gennem cykelskattejagten, hvor børnene cykler rundt og finder forskellige poster.

Hver post indeholder et trafikrelateret spørgsmål, som børnene skal besvare. Når skattejagten er slut, har børn og forældre derfor været igennem forskellige spørgsmål om trafiksikkerhed.

De helt nye cyklister, der ikke er i skolealderen endnu, kan også sagtens være med. Opgaverne ved skatteposterne har nemlig to forskellige sværhedsgrader: nye cyklister og øvede cyklister.

"Villads fra Valby er kendt af mange, og bøgerne om Villads er evigt populære," fortæller Stine Hall, der er børnebibliotekar ved Egedal Bibliotekerne.

"Derfor synes vi, at det var oplagt at være med, og da vi så opdagede, at Cykelskattejagten falder i den weekend, hvor vi i forvejen har Legelørdag på Biblioteket i Stenløse Kulturhus, gik alt jo op i en højere enhed. For på Legelørdag giver vi den ekstra gas på biblioteket - salen er fyldt med legetøj og musik, og biblioteket er fyldt med inspiration og bøger til hele familien. Det plejer at være et tilløbsstykke og en fest for familierne," fortsætter Stine Hall.

Digitalt skattekort

Når man som familie deltager i Cykelskattejagt med Villads fra Valby, får man adgang til et digitalt skattekort over alle skatteposterne. Man vælger selv, hvilken rækkefølge man finder posterne i, og om man finder dem alle eller blot udvælger nogle stykker.

Derudover modtager man også et afkrydsningskort, et svarkort, et diplom samt et cykelkørekort og en gym-bag fra Continental Dæk.

Lørdag 8. august vil Egedal Bibliotekerne være på startpladsen fra kl. 10-14, men ruten vil være åben i hele weekenden.

Aktiviteten afholdes til fordel for Børneulykkesfonden, der arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse.

150 gratis pladser

Egedal Kommune tilbyder gratis deltagelse i cykelskattejagten for op til 150 deltagere.

Tilmelding foregår på www.cykelskattejagt.dk. jesl

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?