30. oktober 2020
Sådan så det ud sidste år i TV2's store "Knæk Cancer-show", hvor beløbet fra Egedal Centret også fandt vej til skærmen.
gallery icon

Se billedserie

Sådan så det ud sidste år i TV2's store "Knæk Cancer-show", hvor beløbet fra Egedal Centret også fandt vej til skærmen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Centerbutikker gør det igen: Går sammen i kampen mod kræft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Centerbutikker gør det igen: Går sammen i kampen mod kræft

Butikkerne i Egedal Centret vil endnu engang samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse og "Knæk-Cancer". "Det er en sag, som er naturlig for os at bakke op om," siger Sten Ligart Jensen fra Egedal Centerforening

Lokalavisen Egedal - 28. september 2020 kl. 08:07
Af Kenneth Tanzer

Butikkerne i Egedal Centret samlede sidste år imponerende 44.858 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse og "Knæk-Cancer".

arrow Læs også: Fed lørdag for bil-entusiaster: Hestekræfterne blev sluppet løs i centeret

Nu er centeret og de lokale butikker klar til at gentage den flotte indsamling, hvor butikkerne på forskellig vis via aktiviteter, tilbud eller varer vil donere et beløb til Centerforeningen, som så sender det samlede center-beløb ind til Kræftens Bekæmpelse og det store "Knæk Cancer-show på TV2".

"Det er igen helt op til de enkelte butikker, om de har lyst til at være med. Sidste år valgte 30 butikker at bakke op om indsamlingen, så jeg håber på en tilsvarende støtte. Vi har dog også nogle kæde-butikker i centeret, som i stedet støtter sagen gennem deres hovedkontor. Det er selvfølgelig helt okay, men ellers fornemmer jeg en bred opbakning til indsamlingen fra den 1. til den 17. oktober," siger Sten Ligart Jensen fra Egedal Centerforening.

Forfærdelig sygdom

Han glæder sig over, at butikkerne i det lokale indkøbscenter igen er klar til at støtte kampen mod kræft.

"Det er desværre ingen hemmelighed, at rigtig mange mennesker bliver berørt af denne forfærdelige sygdom på den ene eller anden måde. Nogle får selv konstateret kræft, mens andre har det tæt på livet i deres familie. Det rammer jo alle aldre, så kampen mod kræft er meget vigtig. Det er en sag, som er naturlig for os at bakke op om," siger Sten Ligart Jensen, der håber, at sidste års beløb på 44.858 kroner kan blive slået.

"Det skal vi da helt klart gå efter. Det er ikke urealistisk," siger Sten Ligart Jensen.

Står det til ham, så bliver "Knæk-Cancer indsamlingen" et fast tiltag blandt butikkerne i det lokale center.

"Det virker som om, at denne indsamling er kommet for at blive, og det er meget positivt," siger han.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?