28. november 2020
Står det til Egedal Kommune med borgmester Karsten Søndergaard i spidsen, så skal Vejdirektoratet forbedre den trafikale sikkerhed på Tværvejen ved Smørum. Arkivfoto
Står det til Egedal Kommune med borgmester Karsten Søndergaard i spidsen, så skal Vejdirektoratet forbedre den trafikale sikkerhed på Tværvejen ved Smørum. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester sender brev til transportministeren: Det er nødvendigt at kigge på Tværvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester sender brev til transportministeren: Det er nødvendigt at kigge på Tværvejen

Efter to dødsulykker på Tværvejen ved Smørum vil Egedal-borgmester Karsten Søndergaard have transportminister Benny Engelbrecht til at forbedre trafik-sikkerheden på strækningen. Derudover har kommunens administration taget kontakt til Vejdirektoratet

Lokalavisen Egedal - 28. oktober 2020 kl. 08:04
Af Kenneth Tanzer

To tragiske dødsulykker på fire år samt flere store og små trafikuheld.

Den blot fem år gamle Tværvej ved Smørum har været genstand for en række alvorlige trafik-hændelser.

Og står det til Egedal Kommune med borgmester Karsten Søndergaard i spidsen, så skal der kigges efter løsninger, der kan forbedre trafik-sikkerheden på strækningen fra Kildedal Station og ud til Frederikssundsmotorvejen.

Derfor har borgmesteren nu rettet skriftlig henvendelse til transportminister Benny Engelbrecht (A), ligesom kommunens administration er i dialog med Vejdirektoratet, der står som ejer af Tværvejen.

"Jeg har skrevet til ministeren for at gøre ham opmærksom på problemet på Tværvejen, for vi tager de trafikale forhold meget alvorligt. Det er ingen hemmelighed, at der er sket to tragiske dødsulykker på strækningen, men derudover har der været ni ulykker, og det er mange med tanke på vejens korte levetid," siger Karsten Søndergaard, der håber på forståelse fra Benny Engelbrecht.

"Jeg forventer, at han tager det alvorligt og kigger efter løsninger, for noget skal der ske på Tværvejen. Jeg er helt med på, at det er svært at gardere sig mod bilister, der vælger at køre hensynsløst og hasarderet over det tilladte, men for mig virker det helt skævt, at man nogle steder på Tværvejen må foretage en overhaling. Jeg ser gerne, at der bliver indført "overhaling forbudt" på hele strækningen," siger Karsten Søndergaard til Lokalavisen Egedal.

I Facebook-gruppen "Os fra Smørum" peger borgerne også på andre løsninger som autoværn, dobbelte vognbaner med en midterrabat samt nedsat hastighed fra de nuværende 90 km/t til 70-80 km/t.

Se på hastigheden

Karsten Søndergaard kan godt tilslutte sig borgernes trafik-forslag, men han kalder dem samtidig for "svære at føre ud i livet".

"En midterrabat ville være en optimal løsning, men jeg tror ikke det er realistisk. I forhold til hastigheden, så er det helt sikkert et vigtigt punkt, når vi snakker øget trafiksikkerhed. Er 90 km/t den rigtige hastighed eller skal den sænkes? Det er et spørgsmål, som Vejdirektoratet og politiet kan svare på. Det ligger hos dem," siger Karsten Søndergaard.

Ulrik John Nielsen, gruppeformand og byrådsmedlem for Lokallisten Ny Egedal, ser gerne, at øget trafiksikkerhed på Tværvejen bliver prioriteret hurtigst muligt.

"Jeg kører der selv, og efter min mening bliver der kørt alt for stærkt og hasarderet. Jeg bakker op om yderligere trafikforanstaltninger - det gælder lige fra autoværn til overhaling forbudt, og når vi er i gang derude, så kan vi også kigge på hastigheden og støjen fra trafikken," siger Ulrik John Nielsen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?