14. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Analyse: Trods Corona har Egedal fået flere nye virksomheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse: Trods Corona har Egedal fået flere nye virksomheder

Ifølge analysen er 152 virksomheder blevet stiftet i det første halvår

Opdateret 14. juli 2020 kl. 08:48
Lokalavisen Egedal - 14. juli 2020 kl. 08:45
Af Finn Due Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Coronvirus ramte Danmark i marts, så det i de første måneder ud til at bremse iværksætter-trangen. Men lysten til at starte egen virksomhed lever fortsat i bedste velgående, skal man tro en ny analyse.

I Egedal blev der ifølge analysen, der udført af Dinero, stiftet 152 nye virksomheder i første halvår af 2020. Fra midten af marts og to måneder frem styrtdykkede antallet af små, nye virksomheder. Det lignede en mavepuster til dansk iværksætteri, som dog heldigvis kun mistede pusten midlertidigt.

"Som land har vi ganske enkelt brug for, at der skabes nye virksomheder. Vi har brug for mennesker, som tør starte egen virksomhed. Nye virksomheder er fremtidens vækst-motorer, og det glæder mig, at der i skyggen af coronavirus rent faktisk blev stiftet mange nye virksomheder i årets første seks måneder", siger Martin Thorborg, adm. direktør i Dinero.

På landsplan faldt antallet af nystiftede virksomheder med 12 procent fra første halvår 2019 til første halvår 2020. 15 kommuner oplevede en stigning fra sidste år til i år, mens antallet faldt i 83 kommuner.

Middelfart Kommune havde det største antal nystiftede virksomheder i første halvår. Her steg antallet af nystiftede virksomheder med hele 24 procent. I Billund Kommune steg antallet med 23 procent, og i Odder Kommune steg det med 17 procent.

Fordelt på landsdele oplevede københavnerne det største antal nystiftede virksomheder - også når man sammenligner med befolkningstallet. Her blev stiftet ni nye virksomheder per 1.000 indbyggere skarpt efterfulgt af Nordsjælland med 7,3 og Østsjælland med 7,2, ifølge Dinero.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?