27. februar 2020
Freddy Pless (yderst til venstre), Berit Plambech og Svend Christiansen ses her i Berit Plambechs have lige ved siden af Stenløse Å. Her vil den planlagte arbejdsvej ramme hendes indkørsel og carport. Fotos: KT
gallery icon

Se billedserie

Freddy Pless (yderst til venstre), Berit Plambech og Svend Christiansen ses her i Berit Plambechs have lige ved siden af Stenløse Å. Her vil den planlagte arbejdsvej ramme hendes indkørsel og carport. Fotos: KT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Å-omlægning skaber beboer-frygt: "Har de tænkt sig at pløje igennem vores huse"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Å-omlægning skaber beboer-frygt: "Har de tænkt sig at pløje igennem vores huse"

Ny VVM-rapport viser, at når og hvis Stenløse Å skal rørlægges, så skal Novafos bruge en fire meter bred arbejdsvej gennem haverne hos 100 beboere

Opdateret 20. januar 2020 kl. 12:10
Lokalavisen Egedal - 20. januar 2020 kl. 11:30
Af Kenneth Tanzer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg er virkelig i chok, og så er jeg vred."
Freddy Pless, beboer på Baneringen 32 i Stenløse, ryster på hovedet og slår opgivende ud med armene.

Han er én af knap 100 beboere langs Stenløse Å, som kan blive hårdt ramt af det klimasikringsprojekt, som Egedal Kommune har fået spildevandsselskabet Novafos til at arbejde videre med - et projekt, der efter alt at dømme ender med en omlægning af Stenløse Å centralt i byen.

Beboerne, der bor side om side med vandløbet, har i et par år kunne vænne sig til tanken om en rørlægning af Stenløse Å, men det er nyt, at arbejdsfasen ligefrem skal "flytte ind" i deres haver.

For et kig i projektets nye VVM-rapport viser, at når og hvis Stenløse Å skal rørlægges, så skal Novafos bruge en fire meter bred arbejdsvej, hvor en stor gravko kan udføre selve rørlægningen. Den vej kan ikke placeres andre steder end i beboernes haver.

arrow Læs også: Stenløse Å: Her er projektet og tidsplanen
Føler sig stavnsbundet

"Jeg har tegnet en rød streg i min have, der viser, hvor meget jeg får taget af min have, hvis arbejdsvejen skal være fire meter bred fra hegnet ved å'en. Jeg får også taget noget af mit hus, så jeg er godt nok spændt på at høre, hvad man har tænkt sig. Har de tænkt sig at pløje igennem vores huse," spørger Freddy Pless, der føler sig stavnsbundet.

"Min kone og jeg kan jo ikke sælge huset, hvis vi havde planer om det. Det er den ene ting, men jeg kan jo heller ikke lade være med at tænke på, at der kan komme sætningsskader på huset i forbindelse med rørlægningen. Alligevel er der andre beboere i byen, som er hårdere ramt end mig," siger Freddy Pless til Lokalavisen.

To af dem er Svend Christiansen og Berit Plambech, der bor på henholdsvis Baneringen 28 og Bøgevej 7.

Farvel til værksted

"Det ser ud til, at arbejdsvejen vil gå igennem min indkørsel, min carport og mit skur. Der er ganske enkelt ikke plads til en fire meter bred vej, så jeg er virkelig forundret over denne VVM-rapport. Jeg har boet her i 30 år, og jeg elsker at have Stenløse Å som nabo. Én ting er at rørlægge den. Det er jeg imod, men at pløje igennem er vores haver er alligevel for meget," siger Berit Plambech, inden Svend Christiansen tager ordet.

"Jeg kommer til at blive berørt arbejdsmæssigt, da jeg har mit værksted på grunden. Det ligger inden for de fire meter. Derudover har jeg jordvarme, så det her er meget kritisk for mig," siger han.

Der er dog også beboere langs Stenløse Å, som efter oversvømmelser bakker op om en omlægning og rørlægning. De var dog ikke mødt frem til onsdagens "beboer-møde" i haven hos Freddy Pless, hvor der til slut blev afleveret et klart budskab til politikerne i Egedal Kommune.

"Vi er glade for å'en, og vi vil ikke af med den," lød det bestemt fra Stenløse-borgerne.

arrow Læserbrev: Bo Vesth svarer Stenløse-borger
20. januar 2020 kl. 08:59 Opdateret: kl. 08:59