17. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valkyrien og Spar Nord Fonden i nyt samarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valkyrien og Spar Nord Fonden i nyt samarbejde
LørdagsAvisen - 06. december 2018 kl. 06:54
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spar Nord Fonden ønsker at belønne ildsjæles initiativer med en mulighed for at lykkes med gode initiativer. Derfor har Fonden netop lanceret en ny crowdfunding platform, og vinterbadeklubben Valkyrien i Køge er nu en af de første deltagere på crowdfunding platformen med det nye projekt til et nyt badeanlæg ved Søndre strand.

Spar Nord Fondens crowdfunding er en platform, hvor initiativtager kan fortælle om sit projekt og appellere til omverdenen om økonomisk opbakning. Samtidig kan Spar Nord Fonden også vælge at støtte værdige og stærke initiativer, som Valkyriens nye badeanlæg. Valkyriens crowdfunding projekt skal skaffe midler til det nye badeanlæg, som skal stå færdigt i 2019. Valkyrien skal fraflytte den placering, som vinterbadeklubben har haft i mere end 25 år, da det hidtidige areal skal indgå i Køge Kysts videre udvikling. Valkyrien skal derfor i 2019 opføre et nyt badeanlæg, som placeres på den nye trekant på sydsiden af søndre mole ved Køge Havn.

Crowdfunding-projektet appellerer til støtte fra naboerne i Køge Kyst bebyggelserne og øvrige Køgeborgere. Crowdfunding beløbet på 75.000 kroner skal sikre restfinansieringen af badeanlægget. Crowdfunding-projektet skal være gennemført senest 18. februar 2019.

Der kan støttes med 200, 500 eller 2000 kroner, der indbetales til Spar Nord Fonden. Hvis beløbet på 75.000 kroner ikke nås inden 18. februar 2019, tilbagebetales støttebeløbene til bidragsyderne. Som belønning for støtte inviteres alle bidragydere til indvielsen af badeanlægget i 2019, navn på Valkyriens crowdfunding hjemmeside, og støttes med 2000 kroner opnås et års gratis medlemskab af Valkyrien i badeanlæggets første sæson.

"Den nye platform er ideel til at skaffe penge til ildsjæles projekter, som Valkyriens projekt," siger Spar Nord Køges direktør Jesper Køster, og han fortsætter: "og vi glæder os til samarbejdet med Valkyrien, og ser frem til at det nye badeanlæg bliver en realitet for klubbens knap 900 vinterbadere."

Se mere på Valkyriens hjemmeside www.valkyrien-koege.dk og Spar Nord Fondens hjemmeside https://crowdfunding.sparnordfonden.dk, hvor du kan se Spar Nord Fondens video om Valkyrien.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk