24. august 2019
Fredrick Opoku scorede tre gange da HB Køge pulveriserede Toreby Grænge med 9-0 i 1. runde af Sydbank Cup 2019/20. Arkivfoto.
Fredrick Opoku scorede tre gange da HB Køge pulveriserede Toreby Grænge med 9-0 i 1. runde af Sydbank Cup 2019/20. Arkivfoto.
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungt HB Køge hold knuste Toreby Grænge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungt HB Køge hold knuste Toreby Grænge
Opdateret 14. august 2019 kl. 08:38
LørdagsAvisen - 14. august 2019 kl. 08:29
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HB Køge hentede tirsdag aften sæsonens første sejr, da et meget ungt mandskab på udebane sikrede sig adgang til 2. rude i DBU Pokalen - Sydbank Cup.

Lolland Falsterserie klubben Toreby Grænge Boldklub måtte på egen bane se sig besejret med ikke mindre end 9-0.

Der var blot spillet fire minutter fa Fredrick Opoku scorede kampens første mål og gav hjemmeholdet et signal om, at dette ville blive en hed aften.

Kampen var reelt afgjort allerede efter at en fjerdedel af kampen var spillet. Efter 25 minutters spil førte HB Køge med 4-0 og ved pausen var føringen øget til 7-0.

I anden halvleg tog Svanerne det lidt mere med ro, og det blev "kun" til to scoringer - efter 18 minutters spil og med otte minutter tilbage af kampen.

Trænerduoen Morten Karlsen og Kim Daugaard gav debut til ikke færre end syv spillere - rekord når man ser bort fra klubbens første kamp i historien i Superligaen i juli 2009.

De syv spillere der nu har skrevet sig ind i HB Køges historiebøger var målmand Casper Hauervig, Mads Westergren, Casper Jørgensen, Sebastian Brodersen, Oliver Sonne, Christian Hansen og den nytilkomne Matthew Briggs,

De ni scoringer fordelte sig med tre til Fredrick Opoku, Jean Claude Bozga og Marius Elvius scorede hver to gange, Mads Hyttel Christiansen og Tobias Christensen hver en gang.

Det er anden gang at HB Køge hiver en 9-0 sejr i land - det skete også tilbage i 1. runde af pokalturneringen 2012/13, hvor Nakskov Boldklub på egen bane måtte lægge rygstykker til de for dem så smertelige cifre.

HB Køge der dermed klar til 2. runde af Sydbank Cup der spilles i dagene 3.-5. september.

Lodtrækning hertil sker i morgen, torsdag den 15. august på DBU's kontor.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk