6. juni 2020
Frederikke Fischer.
gallery icon

Se billedserie

Frederikke Fischer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Undervisning på afstand: Eleverne savner hverdag og kram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undervisning på afstand: Eleverne savner hverdag og kram
Ugeavisen Køge - 06. april 2020 kl. 12:23
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Cecilie Holst og Frederikke Fischer går begge i 2a på EUX Business på Køge Handelsskole, og de bliver EUX Business-studenter til sommer. Trods afsavn af den normale hverdag på skolen med fysisk kontakt, følger de deres normale skema hjemmefra. De savner dog fysisk kontakt med venner, lærere og familie, men de oplever også gode sider ved fjernundervisning.

"Skolen havde oplyst, at vi nok ville blive sendt hjem før den endelige nedlukning. Vores årgang var nemlig i gang med en stor eksamensopgave, som vi arbejdede med hjemmefra de første dage. Så vi har fra starten nogenlunde fulgt vores normale skema - bare online. Undervisningen starter nu med at vores lærer ringer os op i et gruppeopkald og hører om alle er med, så viser de fx powerpoint og fortæller om et emne, dernæst får vi en opgave, så lægger læreren på, vi arbejder videre med nogle spørgsmål - alene eller med andre over skærmen - læreren ringer os så op igen for at tale om vores svar på opgaven," fortæller Cecilie Holst fra bopælen i Strøby Egede.

Nye rutiner
Fjernundervisningen foregår i skole app'en Microsofts Teams, der er udviklet til fjernlæring og klassesamarbejde online. Eleverne er i forvejen vant til at modtage information fra lærerne som led i den normale undervisning i Teams, men det er nyt for dem at få dialogbaseret undervisning via gruppeopkald.

"I starten skulle vi lige vænne os til gruppeopkald, hvor vi fx ikke kan række hånden op, når vi vil svare eller har spørgsmål, men det er blevet nemmere med tiden. Vi "møder" på skærmen kl. 8.20, som vi plejer, og logger af kl. 14.25, når undervisningen slutter som på vores skema. Vores lærer beder os om at "like" et opslag undervejs, så de kan se om vi følger med. Vi holder pause og frokost som vi plejer, men blot alene hver for sig hjemme," fortæller Frederikke Fischer, der bor i Ølby.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk