15. november 2018
Teddy Pedersen. Foto: Kenn Thomsen.
Teddy Pedersen. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ugens Køgenser: Foreningsarbejdet er min store hobby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ugens Køgenser: Foreningsarbejdet er min store hobby
LørdagsAvisen - 14. juli 2018 kl. 10:32
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For denne uges køgenser, Teddy Pedersen, er camping, stiftelse og opstart af foreninger, foreningsledelse, mødeledelse nogle af de største ud af rigtigt mange interesser.

Når man ser listen over hvad Teddy Pedersen har været - og fortsat er - med i, kan det næsten kun tage pusten fra én - men Teddy kører på med krum hals, og glæder sig over hver dag at kunne medvirke til at tingene fungerer - og at de fungerer godt.

Teddy Pedersen kom til verden i Valby i 1940. Efter skoletiden på Ålholm Skole i Valby blev han udlært som blikkenslager hos K.V. Hamann i 1960.

Herefter kaldte halvandet års tjeneste som befalingsmand i Civilforsvaret. Herefter kom han tilbage til jobbet som blikkenslager, hvor han gennem 18 år blev brugt som udlånt formand, med vedligeholdelse af en stor maskinpark hos F.L. Smidth i Valby frem til 1988.

Efter dette blev han lånt ud til Novo Nordisk, hvor han blev "smed" med certifikat til rustfast stål.

I 2000 gik han på pension. Både årene før som efter han gik på pension har primært været brugt til foreningsarbejde - som fortsat er hans helt store hobby.

"Det faglige har også altid haft interesse. Derfor har jeg også gennem årene interesseret mig for at tage en række forskellige uddannelser, som jeg har haft stor glæde af både indenfor mit fag som i foreningslivet. Uddannelser som gymnastikinstruktør i DGF, atletikdommer, flaginstruktør, foreningsvejlederkursus, underviser som proceskonsulent, basiskursus i fødevarehygiejne og førstehjælp/hjertestarter m.m.

Jeg har haft stor glæde af at deltage i fagforeningsarbejdet, hvor jeg bl.a. har været kontaktperson for lærlingearbejdet i Blik og Rør i Køge - og for nuværende fortsat er med i Metal Senior Køge - som webmaster", fortæller Teddy Pedersen, der i 1963 sammen med hustruen Hanne flyttede til Køge.

"Vi fik interesse for Køge ved at mine svigerforældre havde sommerhus i Strøby, og når vi besøgte dem kom vi altid gennem Køge. Her fik vi set, at de byggede i Ellemarken. Vi lagde "billet" ind på en lejlighed - og fik en to-værelses, som dog nogle år senere blev udskiftet med en tre-værelses, hvor vi har boet siden - og fortsat elsker området", siger Teddy Pedersen, som er far til en datter der bor i Kværkeby. Hanne og Teddy Pedersen er desuden bedsteforældre til en teenagepige.

Teddy Pedersen har gennem årene været med i og sat sit præg på foreningslivet i Ellemarken og det øvrige Køge.

Fra den imponerende liste over hans tidligere virke kan bl.a. nævnes 14 år som formand i Køge Gymnastikforening, 8 år i skolenævnet på Ellemarksskolen, 7 år i Det Rådgivende Idrætsudvalg i Køge Kommune, 1 år som bestyrelsesmedlem i breddeidrætsudvalget hos DIF for DGI, 4 år i Unibanks aktionærråd i Køge, 2 år i bestyrelsen for Køge Ungdomsskole, 5 år som afdelingsformand for Ellemarken i Køge, 4 år i TV-brugerforeningen BKB, 10 år i Natteravnene Køge, heraf de 6 år som kasserer, 4 år i Sund Zone i Køge Kommune, udover 4 år i styregruppen og 3 år i projektgruppen - og meget, meget mere.

Teddy Pedersen elsker også at være med at igangsætte projekter. Han har således været med til at starter Kjøge Mini-By, DK Camping Club, PAG's Atletikudvalg, Ellemarkens Petanque Klub samt BROEN Køge, hvor han fortsat er med i bestyrelsen.

"Jeg har været og er med i mange ting - men noget som BROEN vil jeg nok sige er noget af det der har imponeret og rørt mig mest. Det er et fantastisk koncept. Vi har nu haft BROEN i 5 år i Køge, og har allerede kunnet hjælpe omkring 700 unge mennesker til at få nogle oplevelser - takket være en lang række gode, trofaste sponsorer og donationer", der også holder utroligt meget af campinglivet.

"Hanne og jeg elsker camping. Vi har gennem 40 år holdt til i sommermånederne på Vallø Camping i vores campingvogn, som vi også drager afsted i i en to måneders periode hver sommer. I de første mange år gik turen rundt i Europa - med Frankrig som den store favorit - men nu bliver det til ture rundt i Danmark, hvor vi så benytter lejligheden at lige at aflægge venner og familiemedlemmer et besøg. Det er rigtigt hyggeligt", siger Teddy Pedersen, der indrømmer, at hans ufatteligt mange gøremål og interesser ikke havde kunnet udleves uden at baglandet var i orden.

"Jeg må sige, jeg har fået opbakning til alt hvad jeg har involveret mig i. Det er vigtigt. Der har Hanne været en god medspiller for mig", slutter Teddy Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk