20. oktober 2019
Køge Håndbolds 3. divisionshold på kvindesiden samlet til holdfoto forud for den nye sæson. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Køge Håndbolds 3. divisionshold på kvindesiden samlet til holdfoto forud for den nye sæson. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner før premiere: Det primære mål er at etablere os i rækken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner før premiere: Det primære mål er at etablere os i rækken
LørdagsAvisen - 20. september 2019 kl. 09:15
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter forårets oprykning og en sommer med et betragteligt antal udskiftninger i truppen er Køge Håndbolds bedste damehold klar til at tage fat på tilværelsen i 3. division, hvor holdet har fordel af hjemmebane i premierekampen hjemme i Rishøjhallen mod HK Ydun tirsdag 24. september.

"Vi har haft noget frafald efter oprykningen qua det er et ungt hold, så nogle er taget på højskole, og andre har indledt studier," forklarer træner Henrik Jørgensen, som dog med sommerens tilgang af nye spillere vurderer, at man aktuelt står lige så stærkt som i foråret, da oprykningen altså blev sikret med det yderste af neglene.

Optaktsfasen før sæsonstarten har blandt andet budt på et par træningskampe mod 3. divisions-kollegerne fra Næstved. Begge opgør blev tabt, men da Næstved var tophold i 3. division sidste år og også er blandt oprykningsfavoritterne i år, så det er næppe lige det hold, som køgenserne skal måle sig op mod. Det er snarere et hold som HK Ydun, som man altså møder i premieren.

"Som oprykker er det primære mål for os at etablere os i rækken. Jeg tror, vores niveau er godt nok til det, men vi er ikke spillet sammen som hold endnu. Ydun er også oprykker, men de kommer med et noget ældre hold med væsentligt mere erfaring fra divisionshåndbold," siger Henrik Jørgensen, der alligevel håber på en solid start på sæsonen mod et af de hold, man skal måle sig med i den kommende sæson.

"Det er en kamp, hvor det ville være dejligt at komme godt fra start. Ydun vil nok også komme til at ligge i den nederste halvdel af tabellen som os," siger han.

Kampen mod HK Ydun spilles i Rishøjhallen tirsdag 24. september klokken 19.30.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk