21. juni 2018
Jens Wollesen   SJ-MEDIER
gallery icon

Se billedserie

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tøse-Runden: Mange stoppede op og fik sig en dukkert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tøse-Runden: Mange stoppede op og fik sig en dukkert
LørdagsAvisen - 04. juni 2018 kl. 17:00
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Sportsevent, der står bag det store motionscykelarrangement "Tøse-Runden" med start og mål på Køge Havn, kan i år se tilbage på et fantastisk vellykket arrangement, hvor vejrguderne viste sig fra den allerbedste side.

"Det gik faktisk rigtigt godt - der var fantastisk mange mennesker samlet på Køge Havn og de skabte en herlig stemning i de timer, hvor deltagerne befandt sig ude på de 113 km på de østsjællandske landeveje", fortæller Bent Hansen, bestyrelsesmedlem i Køge Sportsevent.

Arrangørerne har fået mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, der trods de meget høje temperaturer fik gennemført turen uden de store problemer.

"Vi har fået melding om nogle enkelte småskavanker, og nogle der havde fået drukket lidt for meget energidrik frem for vand, men det fik vores paramediciner heldigvis klaret inden det udviklede sig. Desuden var der adskillige friske "tøser" som holdt et break på turen for at tage sig en dukkert i Køge Bugt", fortæller Bent Hansen.

Formand for Køge Sportsevent, Stig Mondahl, glæder sig også over en fantastisk dag.

"De ca. 2.600 deltagere tog hedebølgen med godt humør, og heldigvis fulgte de fleste op på det jeg sagde i velkomsttalen inden de første hold blev sendt afsted. Husk drik vand, vand og atter vand. Alle havde det fornøjeligt og havde også tid til at hilse på vore hjælpere ude på turen. Jeg er imponeret over den viljestyrke alle lagde for dagen. Og på havnen havde restauratørerne også lagt sig i scenen til at skabe den rigtige ramme for arrangementet", siger Stig Mondahl, der også glæder sig over at deltagerantallet var steget i forhold til sidste år.

"Sidste år havde vil ca. 2.500 deltagere på turen. Det er det laveste vi har været nede på, men vejret året forinden med storm og skybrud havde sat sine spor. Sidste år var det fint sommervejr, så det tror vi smittede positivt af på årets arrangement", slutter Stig Mondahl.

Fotograf Jens Wollesen tog en tur til Køge Havn for at indfange nogle herlige stemningsbilleder fra den 27. udgave af den store motionsklassiker for kvinder.

Du kan se mange flere stemningsbilleder på sn.dk/koege.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk