17. november 2018
Borgmester Marie Stærke overrakte årets lokale iværksætter- og eksportpriser til henholdsvis Green Cleaning og Bryghuset Braunstein. Fra venstre er der kunstneren Henning Carlsen, der har udformet malerierne til vinderne, Michael Braunstein Poulsen, Marie Stærke, Steen Zoega fra Green Cleaning, samt Niels Buchholst, Sparringspartnerne. Foto: Tobias Thomas
Borgmester Marie Stærke overrakte årets lokale iværksætter- og eksportpriser til henholdsvis Green Cleaning og Bryghuset Braunstein. Fra venstre er der kunstneren Henning Carlsen, der har udformet malerierne til vinderne, Michael Braunstein Poulsen, Marie Stærke, Steen Zoega fra Green Cleaning, samt Niels Buchholst, Sparringspartnerne. Foto: Tobias Thomas
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To lokale virksomheder hædret ved prisuddeling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To lokale virksomheder hædret ved prisuddeling
LørdagsAvisen - 07. november 2018 kl. 11:19
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køges Iværksætter- og Eksportpris 2018 er netop blevet uddelt, og vinderne af de to priser, blev henholdsvis Green Cleaning ApS og Bryghuset Braunstein. Iværksætter- og eksportprisen blev i år uddelt af Sparringspartnerne i samarbejde med Connect Køge. Priserne blev overrakt af borgmester Marie Stærke på Køge Handelsskole.

Eksportprisen gik til Bryghuset Braunstein for deres succes på eksportmarkedet, som de har opnået via deres webshop. Det er ikke en nem sag at nå ud på det udenlandske marked, men på grund af deres succes med webshoppen, har de formået at springe et distributionsled over og opbygget en ekstra salgskanal, som også er nået bredt ud på det udenlandske marked.

"Braunstein er et eksempel til efterfølgelse for mange danske virksomheder ikke kun i Køge Kommune, men over hele landet. Hvordan man med succes kan udvikle sin forretning fra et analogt synspunkt og gøre det til en succesrig, digital virksomhed." Sådan lød ordene, da borgmester Marie Stærke forklarede, hvorfor netop Braunstein blev udpeget som årets eksportvirksomhed i Køge.

Bryghuset Braunstein er ejet af brødrene Michael og Claus Braunstein Poulsen, og deres bryghus har siden deres første ølbrygning i sommeren 2005 ligget på Køge havn i det gamle pakhus. Op igennem årene har Bryghuset Braunstein udvidet deres produktsortiment med whisky, snaps, gin, vodka og rom. I dag står de med et flot sortiment, som har vundet mange internationale priser. Og nu hiver Braunstein så endnu en pris hjem som årets eksportvirksomhed i Køge.

Med deres meget miljøvenlig og effektive rengøringsmetode vandt Green Cleaning ApS årets Iværksætterpris 2018. En revolutionerende blæsemetode, der benytter små, kompakte tørispiller - der samtidig er lugtfrit, giftfrit og ikke-brændbart - som blæsemiddel.

"Green Cleaning er i aller højeste grad med til at understøtte den grønne revolution indenfor bl.a. containerbranchen, hvor specielt shippingfirmaer kan spare mange penge ved nedsættelse af rensningstiden af deres containere. Potentialet for Green Cleaning er meget betydeligt, og ejer Steen Zoega har som iværksætter den helt rigtige indstilling til at udvikle sin forretning ved bl.a. at søge hjælp omkring udvikling og sparring," sagde borgmesteren ved prisoverrækkelsen.

I juli 2016 besøgte Steen Zoega Maersk for at fremvise sin rengøringsmetode med tøris på fire af Maersks containere. Maersk blev hurtigt overbevist og tog metoden i brug, og det blev startskuddet for Green Cleening ApS. Her to år efter har Green Cleening ApS formået at tiltrække store kunder som for eksempel Novo Nordisk og Københavns Lufthavn.

Prisoverrækkelsen blev af holdt af Sparringspartnerne i samarbejde med Connect Køge. Igen i år var det den lokale kunstner, Henning Carlsen, der stod for udformningen af de smukke malerier, som vinderne modtog.mart

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk