13. december 2018
To nykårede danske mestre - Jan Verner Larsen med Nederholms Quick til venstre og Ole Boy Sørensen med Amagers Martin til venstre. Privatfoto.
To nykårede danske mestre - Jan Verner Larsen med Nederholms Quick til venstre og Ole Boy Sørensen med Amagers Martin til venstre. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To DM-titler til Skovbo Politihundeforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To DM-titler til Skovbo Politihundeforening
LørdagsAvisen - 12. oktober 2018 kl. 17:05
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skovbo Politihundeforening hjemførte helt to DM-titler, da det gik løs ved Danmarksmesterskaberne i politihundesport i Billund og omegn.

Ole Boy Sørensen med tjenestehunden Amagers Martin blev Danmarksmester i Patruljeklassen, mens Jan Verner Larsen med tjenestehunden Nederholms Quick blev Danmarksmester i Vinderklassen.

De fire gør til daglig tjeneste i henholdsvis Midt- og Vestsjællands Politi og Københavns Politi.

Skovbo Politihundeforening er en afdeling af Dansk Politihundeforening. Dansk Politihundeforening har både polititjenestemænd med deres tjenestehunde og civile med deres hunde som medlemmer.

Der deltog 48 hunde i Danmarksmesterskaberne. De havde forinden har været igennem skrappe udtagelseskonkurrencer. Fra Skovbo Politihundeforening deltog i alt 7 førere med hunde, 3 af dem er polititjenestemænd.

"Konkurrencerne skal ifølge foreningens formålsparagraf bygge på praktisk politihundearbejde. Der konkurreres i 3 klasser - Patruljeklasse, Kriminalklasse og Vinderklasse. Der er en lydighedsdel, et spor og gerningsstedsarbejde og en eftersøgningsdel. Øvelserne foregår i terræn, denne gang i fyrreplantager og heder, hvor øvelserne planlægges under hensyntagen til den pågældende klasses sværhedsgrad", fortæller Keld Andersen, formand for Skovbo Politihundeforening.

Også de øvrige deltagere fra Skovbo Politihundeforening lavede meget pæne resultater så der er stor tilfredshed med dette års Danmarksmesterskaber.

Skovbo Politihundeforening har klubhus m.v. i Bjæverskov. Foreningen har p.t. ca. 95 medlemmer, og er åben for interesserede, som gerne vil dyrke politihundesport.

"Skovbo Politihundeforening som er stiftet i 1974 har tidligere haft syv Danmarksmestre, men aldrig to det samme år. Så vi er meget stolte", slutter Keld Andersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk