9. december 2019
Team Køge Volley er på en flot andenplads i Volleyligaen med 14 rangeringspoints efter seks kampe. Arkivfoto.
Team Køge Volley er på en flot andenplads i Volleyligaen med 14 rangeringspoints efter seks kampe. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team Køge Volley indtog førstepladsen i et døgn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Køge Volley indtog førstepladsen i et døgn
LørdagsAvisen - 12. november 2019 kl. 16:25
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I små 24 timer solede Team Køge Volleys bedste kvindehold sig på førstepladsen i Volleyligaen for Damer efter at holdet hjemme på Asgårdskolen lørdag eftermiddag havde besejret Elite Volley Odense med 3-1 efter sætcifrene 25-13, 20-25, 25-11 og 25-17.

Søndag eftermiddag erobrede de forsvarende mestre fra Holte IF førstepladsen tilbage - men Team Køge Volley indtager en flot og meget velfortjent andenplads med 14 rangeringspoints mod Holte IFs 15 rangeringspoints - og fire points foran Gentofte Volley på tredjepladsen.

Med disse resultater er der lagt op til et vaskeægte topbrag på Asgårdskolen i Køge lørdag den 30. november kl. 15.00, når Team Køge Volley tager imod Holte IF.

Mandag aften sikrede Køge-kvinderne sig sikkert adgang til næste runde i pokalturneringen med en udesejr på 3-0 over DTU Volley fra Lyngby.

Men inden dette super spændende opgør mod Holte IF skal Team Køge Volley ud og forsvare de danske farver i NEVZA Club Championship som i år foregår i Egham i England i den kommende weekend 15.-17. november.

Her kæmper seks klubber om 2019/20 mesterskabet.

Team Køge Volley er i pulje B i selskab med Topp Volley og Randaberg Volleyballklub, begge fra Norge.

Køges første kamp spilles fredag den 15. november kl. 16.30 mod Randaberg mens opgøret mod ToppVolley spilles lørdag den 16. november kl. 10.00.

De to semifinaler spilles senere lørdag mens placeringskampene spilles søndag den 17. november.

Team Køge Volleys bedste herrehold i 1. Division skuffede derimod lørdag ved at tabe hjemmekampen mod bundholdet Farum-Holte med 0-3.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk