17. november 2019
Arkivfoto.
Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team Køge Volley fortsætter sejrsstimen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Køge Volley fortsætter sejrsstimen
Opdateret 07. november 2019 kl. 07:46
LørdagsAvisen - 07. november 2019 kl. 06:10
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det går strygende for Team Køge Volleys bedste kvindehold i Volleyligaen for Damer.

Senest er det blevet til to sejre - lørdag blev det 3-2 i den vanskelige udekamp mod Gentofte efter sætcifrene 25-17, 18-25, 21-25, 21-15 og 15-10.

Denne flotte sejr blev fulgt op tirsdag aften i hjemmekampen mod Frederiksberg Volley, der blev besejret med sikre 3-0 efter sætcifrene 25-18, 25-16 og 25-20.

De to sejre betyder at Køge-holdet rykker op på ligaens andenplads.

Allerede på lørdag den 9. november kl. 13.00 er der mulighed for at se det talentfulde hold i aktion i hjemmekampen mod Fortuna Odense Volley. Kampen spilles på Asgårdskolen i Køge.

Mandag den 11. november kl. 20.30 skal køgenserne igen i aktion - i pokalturneringen, hvor det på udebane går løs mod VLI Volley i Engelsborghallen i Lyngby.

Klubbens bedste herrehold i 1. Division er også med hvor det er sjovt. Efter lørdagens hjemmesejr på 3-1 over Hvidovre indtager holdet tredjepladsen.

Holdet skal i aktion lørdag den 9. november kl. 15.00 - også på hjemmebane på Asgårdskolen. Her er modstanderen bundholdet fra Farum-Holte.

Opstart af skoleprojekt
Som første klub støttet af CEVs skoleprojekt, har Team Køge Volley i den forgangne uge startet en række skolebesøg op blandt 7. klasserne på fire lokale skoler.

Hen over de kommende uger, underviser instruktører fra Team Køge Volley forskellige 7. klasser i lokalområdet i volleyball. Klubben indledte deres skolebesøg med et fælles lærerkursus, som følges op af 3x undervisningsforløb på de enkelte skoler og afsluttes med et fælles stævne for alle skolerne.

På denne måde håber Team Køge Volley, at de kan sprede glæden ved volleyball til endnu flere børn og potentielt skabe nye medlemmer.

Som en del af CEVs skoleprojekt, udløser de 3x skolebesøg nye bolde til skolerne, så de selv kan fortsætte volleyballundervisningen efterfølgende. Alt dette skal hjælpe med at skabe en god relation mellem klubben og skolerne samt sikre, at volleyball kan blive en fast del af idrætstimerne, oplyser www.volley.dk.

CEV Skoleprojekt er et samarbejde mellem Volleyball Danmark og CEV med fokus på at integrere volleyball i skolesystemet. Team Køge Volley er den første klub, der har startet et CEV Skoleprojekt forløb op, og ni andre klubber følger snart trop i deres lokalområde.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk