8. april 2020
Susanne Kjær med nogle af de muleposer, som hun nu med projektet ?Plastikposefrit Køge? vil donere til borgere og butikker i Køge. Foto: jcj.
gallery icon

Se billedserie

Susanne Kjær med nogle af de muleposer, som hun nu med projektet ?Plastikposefrit Køge? vil donere til borgere og butikker i Køge. Foto: jcj.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Susanne vil gøre Køge plastikposefrit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Susanne vil gøre Køge plastikposefrit
LørdagsAvisen - 17. januar 2020 kl. 06:20
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

"Jeg håber at vi med tiden kan få syet så mange indkøbsnet af genbrugsmaterialer, at alle borgere i Køge på et tidspunkt er den lykkelige ejer af et eller flere indkøbsnet til deres indkøbstur".

Ordene kommer fra Susanne Kjær fra Køge, der nu starter projektet Plastikposefrit Køge op.

"Jeg blev inspireret af Roskilde, Christianshavn og andre steder, hvor de har startet et lignende projekt, som med tiden skal mindske antallet af eller i bedste fald afskaffe de miljøbelastende plastikposer i Køge", siger Susanne Kjær, der allerede har været i fuld gang med at sy indkøbsnet hjemme - men nu med hjælp fra Køge Bibliotek har fået mulighed for at rykke projektet uden for hjemmets fire vægge.

Hun er derfor i disse dage og uger ude for at hverve hjælpere til projektet. Hjælpere, der vil være med til for alvor at få gang i produktionen.

"Ideen er, at vi mødes en gang om ugen og syr indkøbsnet af genbrugsmaterialer. Nettene bliver givet ud gratis i udvalgte butikker i Køge, der deler muleposerne ud til kunderne frem for de miljøbelastende plastikposer. Der er ingen penge i projektet og ingen skal tjene på det. Det er non-profit", fortæller Susanne Kjær der har fået doneret fem symaskiner fra Gensalg Roskilde og masser af materiale til at sy nettene af.

"Således har jeg fået doneret ikke færre end tre store sække sengetøj fra Kirkens Korsræs lager i Glostrup og dertil 4-5 store sække med dynebetræk, duge, arbejdstøj og andet godt brugbart materiale fra Berendsen Textil Service. Jo, jeg synes virkelig jeg har fået rigtig god respons de steder som jeg har søgt, og der er masser af materiale at gå i gang med", siger Susanne Kjær, der håber at mange private og lokale virksomheder ligger inde med materiale som de vil donere og dermed være med til at gavne projektet.

Susanne Kjær glæder sig over, at Køge Bibliotek har stillet plads til rådighed til at hun her kan have sin systue hver torsdag.

"Køge Bibliotek har virkelig vist en god vilje til at bakke projektet op", fastslår Susanne Kjær, der før jul afleverede 30 muleposer til butikken Naturlige dyr i Vestergade i Køge - og det glæder hende, at hun allerede har mødt folk i bybilledet der bar rundt på indkøbsnettene, der har påsyet teksten "Plastikposefrit Køge".

Nettene havde hun selv syet hjemme - og der ligger derudover ca. 50 muleposer hjemme og venter på at blive delt ud.

"Vi mangler nu kun en opstartsdato på Plastikposefrit Køge. Men det bliver her en gang sidst i januar måned", slutter Susanne Kjær.

Alle interesserede kan følge projektets udvikling på Facebook siden "Plastikposefrit Køge". Her kan man også tilmelde sig som hjælper til projektet, og/eller hvis man vil donere materialer. Og stille spørgsmål til projektet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk