26. juni 2019
Vikingedåben hos Valkyrien er altid fyldt med fest og farve. Arkivfoto: jw.
Vikingedåben hos Valkyrien er altid fyldt med fest og farve. Arkivfoto: jw.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor medlemstilgang hos Valkyrien i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor medlemstilgang hos Valkyrien i Køge
LørdagsAvisen - 18. januar 2019 kl. 09:49
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Vikingelaug Valkyrien byder på lørdag den 19. januar kl. 10.00 velkommen til klubbens 26. dåbshandling fra faciliteterne på Søndre Molevej 22 i Køge.

Den årlige dåbshandling hos Valkyrien er altid omgæret af masser af fest og muntre indslag. Hvert år møder rigtigt mange publikummer op for at opleve, når de medlemmer der står for at skulle døbes hopper i bølgen blå - alle i festlige forklædninger. Der er ikke sparet på fantasien med hensyn til udklædningerne.

I år skal ikke færre end 10 skrællinger en tur i det kolde vand. Skrællinger er førstegangs dåbsbørn mens tre medlemmer skal døbes som 5 års dåbsbørn.

"Det er et usædvanligt højt antal medlemmer vi i år skal have førstegangsdøbt. Men det er et godt tegn, der fortæller, at vi er en klub med masser af fremgang. Alene i 2018 fik vi 180 nye medlemmer", fortæller Ellen Tange, der er høvding i Køge Vikingelaug Valkyrien.

Man er berettiget til førstegangsdåb, når man har badet mindst 40 gange inden for samme sæson - sæsonen starter med standerhejsning den 1. september - eller har været medlem i mindst 5 år. Det vil sige, man skal have været en tur i "baljen" 40 gange mellem 1. september og det efterfølgende års frist for tilmelding til dåb. Ved dåben udråbes man til skjoldmøer og vikinger.

"De 40 gange skal altså ligge inden for én sæson og kan ikke ligge i samme kalenderår", pointerer Ellen Tange.

Fem år efter førstegangsdåben er man berettiget til jubi-dåb, hvor man også tildeles et vikingenavn.

Årets vikingedåb bliver samtidig den sidste ved den gamle bro på Søndre Molevej 22.

"Ved næste års dåb kan vi se frem til at afvikle arrangementet ved vore spritnye klubfaciliteter i umiddelbar nærhed af de gamle faciliteter. Vi forventer at kunne indvie de nye lokaler i løbet af oktober måned", fortæller Ellen Tange.

Efter dåbshandlingen på Søndre Molevej sluttes arrangementet af med et brag af en fest for inviterede/tilmeldte og repræsentanter fra seks venskabsklubber på Teaterbygningen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk