19. juli 2019
Foto: pm.
gallery icon

Se billedserie

Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smilla gik dronningeruten i Kjøge Mini-By

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smilla gik dronningeruten i Kjøge Mini-By
LørdagsAvisen - 23. maj 2019 kl. 17:15
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag den 28. maj kommer H. K. Dronning Margrethe II på besøg i Køge Kommune.

arrow Læs også: Planen er klar: 60 sider drejebog for dronningens besøg

Foran sig har dronningen et stort program, hvor hun skal på besøg på flere af Køges fremtrædende virksomheder og institutioner inden hun tirsdag den 29. maj kl. 13.15 i Kongeskibet Dannebrog stævner ud fra Køge Havn og videre på hendes sommertogt 2019, hvor næste mål er Nyborg.

Et af de steder hendes Majestæt skal besøge i løbet af tirsdagen er Østsjællands største turistattraktion, Kjøge Mini-By, hvortil hun ankommer kl. 15.30.

Den første person Dronningen møder i Kjøge Mini-By er 7-årige Smilla O'Neill Phillipsen der til daglig går i skole på Søndre Skole i Køge.

Hun vil, sammen med Kjøge Mini-Bys borgmester, Kristian Ebbensgaard, formanden for Kjøge Mini-By Laug, Claus Phillipsen og formanden for Kjøge Mini-Bys Venner, Sven-Erik Sandberg, udgøre modtagelseskomitéen der tager godt imod hendes Majestæt - og Smilla O'Neill Phillipsen skal neje for og byde Dronningen velkommen, inden hun overrækker hende en smuk buket blomster som velkomst.

"Det bliver rigtigt spændende. Jeg har lært hvordan man nejer for Dronningen og jeg vil øve mig hver dag lige frem til dagen hvor hun ankommer. Jeg tror jeg vil spørge hende om jeg må komme på besøg hos hende på Amalienborg og drikke en kop te med hende. Det kunne være hyggeligt", siger Smilla O'Neill Phillipsen med et smil, der indikerer, at hun er i gang med at tælle ned til én af hendes unge livs største oplevelser.

På dagen vil Smilla O'Neill Phillipsen være iklædt den smukke lokale Hedebodragt som den så ud i 1865 - året som Kjøge Mini-By op omkring i størrelsesordenen 1:10.

Mini-Byen på den anden ende
Alle i Kjøge Mini-By glæder sig voldsomt til at man på tirsdag kan få royalt besøg.

"Det bliver en kæmpe stor dag for alle her i Kjøge Mini-By. Alle er helt oppe på mærkerne og hjælper til med at få gjort alt klar til den store dag. Når Dronningen er budt velkommen skal hun besøge vores nye velkomstcenter "Kaffehuset", hvorefter hun skal på en rundvisning i mini-byen ledsaget af borgmester Kristian Ebbensgaard der viser rundt og fortæller historierne bag de vigtigste bygninger i Køge by anno 1865. Det vil bl.a. sige Norske Løve hvor H. C Andersen jo i et vindue med sin diamantring indridsede ordene, "O Gud, O Gud i Kiøge", Rådhuset, Køge Kirke, hvor orglet vil spille når kirken passeres og det lille hus i Kirkestræde hvor Agnes Jensen havde sin systue i TV-serien Matador", fortæller Claus Phillipsen til LørdagsAvisen.

Efter rundvisningen i byen går turen til mini-byens værksteder.

"Dronningen er selv meget kunstnerisk interesseret. Hun skal have en grundig gennemgang af de forskellige værksteder, og efter besøget i værkstederne vil hun få overrakt nøglen til Kjøge Mini-By. Nøglen er bearbejdet på Kjøge Mini-Bys blikkenslagerværksted og herefter hos en guldsmed forgyldt med 9 karat guld", oplyser Claus Phillipsen.

Det skal bemærkes, at Kjøge Mini-By er lukket for besøgende tirsdag den 28. maj.

arrow Blomster fra grøftekanten til dronningen
24. maj 2019 kl. 09:07 Opdateret: kl. 11:08
arrow Åben stald og opvisning: Mød gardehusarerne på Køge Marina
23. maj 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:21

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk