28. januar 2020
Sognepræst Signe Asbirk ved mindetræet i Køge Kirke.
Sognepræst Signe Asbirk ved mindetræet i Køge Kirke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Send en kærlig tanke ved mindetræet i Køge Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Send en kærlig tanke ved mindetræet i Køge Kirke
LørdagsAvisen - 08. december 2019 kl. 10:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Julen bliver ikke den samme, men det bliver jul - også selvom vi har mistet et menneske, vi holdt af.

Mindetræet er en måde at leve med sine døde på i julen og sende dem en kærlig tanke. Sidste år stod mindetræet for første gang i Køge Kirke - og det gør det også i år.

Hvordan lever vi med vores døde i julen?

"I årtier har indstillingen i vores del af verden været, at vi skulle glemme vores døde, sige farvel i en fart og se at komme videre. Men de døde går ikke bare væk. Kærligheden til dem forsvinder ikke bare", siger kirke- og kulturmedarbejder Mette Egemose Nielsen.

Sorgforskningen de sidste 20 år har da også taget en ny drejning.

Nu gælder det ikke længere for de efterladte om at skære alle bånd til den døde over, men om at omforme båndene.

Det gælder ikke længere om at komme af med sin sorg - sorgen er livslang. Og det samme er forholdet til de døde.

Sorgforskere taler nu om de dødes nærvær, taler om at de døde ikke går væk, men at vores forhold til dem fortsætter.

"Men mange efterladte herhjemme føler sig tit forkerte, for vi har nærmest ingen traditioner for, hvordan vi lever med og mindes vores døde. Så folk må selv finde på deres egne ritualer, som måske eller måske ikke kan forekomme mærkværdige i andres øjne. Nogle vælger at dække op til den døde juleaften og have en ledig plads ved bordet, der hvor den døde plejede at sidde. Nogle går på kirkegården til jul og tænder et lys eller lægger en krans. Nogle hænger netop det julepynt på træet, som betød allermest for den døde, og synger de julesange, som han eller hun holdt allermest af", fortæller Mette Egemose Nielsen.

Kirken har som det øvrige samfund heller ikke haft mange ritualer og traditioner for, hvordan vi kan mindes og leve med vores døde.

Men flere traditioner er på vej rundt omkring i landets kirker. Der er selvfølgelig selve begravelsen eller bisættelsen. I mange kirker er der efterhånden også kommet lysglober, hvor man kan tænde lys for dem, man savner og tænker på. Der er Allehelgens gudstjenester, hvor de dødes navne bliver læst op. Og mange steder tilbyder kirker sorggrupper, hvor efterladte kan mødes og tale sammen.

"Mindetræet er en måde at leve med sine døde på i julen og sende dem en tanke ved at skrive en bøn eller bare et navn på sedlen og hænge den på træet", slutter Mette Egemose Nielsen.

Køge Kirkes åbningstider er som følger; mandage og søndage fra kl. 12.00-16.00, tirsdage til fredage 10.00-16.00 og lørdage lukket.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk