25. maj 2019
To glade afrikanske pigebørn, som har fået glæde af et par ?nye? briller fra danskere der har doneret deres brugte briller til Lions Club. Pressefoto.
To glade afrikanske pigebørn, som har fået glæde af et par ?nye? briller fra danskere der har doneret deres brugte briller til Lions Club. Pressefoto.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sæt et kryds og giv et par briller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sæt et kryds og giv et par briller
LørdagsAvisen - 18. maj 2019 kl. 10:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når du søndag den 26. maj går til valgurnen ved EU-valget og onsdag den 5. juni til Folketingsvalget, kan du også donere dine brugte briller til Afrika.

Lions i Køge har opstillet indsamlingsbokse ved alle valgstederne i Køge Kommune.

"Vores brilleindsamlinger plejer et være populære. F.eks. indsamlede Lions klubberne ved sidste EU-valg landet over mere end 16.000 par briller", siger Lions Club Køges præsident Carl Johann Viereck.

"Når Lions deler briller ud, oplever vi stor glæde. Pludselig kan den synshæmmede se tydeligt igen. Specielt Afrika og Latinamerika er på modtagerlisten. Over 30.000 par briller forlader hvert år vores opmålingssted for at blive fragtet ud i den store verden. Hovedparten af disse briller er blandt andet indsamlet gennem Lions", fortæller Carl Johan Viereck.

Brillerne sendes i første omgang til en produktionsskole på Falster, hvor de opmåles, påsættes styrke, kontrolleres og pakkes i plastpose.

Skolens elever sorterer brillerne, renser og måler dem op. De markeres med styrke og pakkes i kasser med 50 briller af samme styrke. Er brillerne kassable, tages glassene ud, ligesom stel sorteres i metaller og plastik, hvorefter det hele sendes til genbrug. Når de defekte briller er sorteret fra, ender man som sidst med op til ca. 30.000 par briller, der får et nyt liv ude i verden.

På modtagerstedet sørger professionelle øjenlæger eller trænede frivillige Lions-medlemmer for at screene de synshæmmede, så brillerne kommer til de rette brugere.

Kampen mod blindhed har altid været et kerneområde i Lions, og Lions var med i udviklingen af den hvide blindestok, uddannelse af førerhunde, etablering af øjenbanker og øjenhospitaler i den 3. verden lande.

Og Lions har foretaget mæslingevaccinationer - mod blindhed - m.m.

Derfor er det også naturligt, at syn og brilleindsamling er i fokus her ved valgene i Danmark.

"Og der er brug for det: Hvert minut fødes der et nyt synshæmmet barn et eller andet sted i verden", slutter præsident Carl Johann Viereck fra Lions Køge.pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk