5. december 2019
Juletræet på Torvet tændes fredag 22. november klokken 17. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Juletræet på Torvet tændes fredag 22. november klokken 17. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så skal juletræet tændes på Køge Torv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så skal juletræet tændes på Køge Torv
LørdagsAvisen - 22. november 2019 kl. 07:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede nu kan man mærke den særlige julestemning i Køge. Den nye julebelysning er allerede tændt, da Køge Handel ekstraordinært tændte den tidligere i år for at fejre handlens nyeste investering. Flere af butikkerne har allerede pyntet deres facader med gran og juleudsmykning, og det store juletræ har fundet sin plads på Torvet. Fredag 22. november klokken 15.00 kommer selveste julemanden til Køge, og forventningsfulde børn samt voksne vil traditionen tro, kunne tage imod ham på Køge Marina.

På marinaen vil Julemanden tænde det flotte høje juletræ, og dele karameller ud til børnene.

"Nu har vi en ret unik transportlogistik her i Køge, så det skal vi også udnytte når vi laver vores aktiviteter i byen. Det er nemlig gået hen og blevet en rigtig fin tradition i Køge, at Julemanden først tænder træet på Køge Marina, og at Køge Bilby herefter binder byen sammen med at køre Julemanden til Torvet," siger aktivitetschef i Køge Handel Katja Jensen.

Fra Køge Marina vil Julemanden i front blive eskorteret i en stor og flot bilkortege til Køge Torv. I 2018 blev Køge Handel en endnu stærkere forening, da 11 bilforhandlere oprettede foreningen Køge Bilby, som er en del af Køge Handel. Her vil forhandlerne i over 13 julepyntede biler køre Julemanden gennem byen og rundt om Torvet, inden han fortsætter sin videre færd med at sprede julestemning i Køge Bymidte.

Gratis hestevognskørsel
Præcis klokken 16.00 vil bilen blive skiftet ud med hestevognen, og her vil der være mulighed for et par heldige børn at sidde sammen med julemanden. Fra Sct. Nicolai Kirke vil Julemanden og hans Nisseorkester marchere gennem byen og klokken circa 16.45 vil nisseorkestret marchere ind på Torvet og skabe julestemning, indtil det traditionen tro klokken 17 bliver tid til at hejse Julemanden op til toppen af det 12 meter høje juletræ, og når julemanden har tændt træet på Torvet, vil Kim Schwartz synge sin stemningsfulde julesang "Jul på Køge Torv".

Herfra vil der være gratis hestevognskørsel for børn og familier rundt om Torvet indtil klokken 18.00. På selve Torvet vil børnene kunne prøve en tur i det lille mini-juletog eller man kan købe sprøde churros fra Ankers Tivoli.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk