23. april 2019
Tiden nærmer sig for Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
Tiden nærmer sig for Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordstor interesse for at holde naturen ren i Køge Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordstor interesse for at holde naturen ren i Køge Kommune
LørdagsAvisen - 24. marts 2019 kl. 07:23
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er rekordstor interesse for at holde naturen ren i Køge kommune. Søndag 31. marts inviterer Danmarks Naturfredningsforening på den årlige affaldsindsamling i hele landet, og aldrig før har der været så mange tilmeldte indsamlingssteder i Køge Kommune. Hele 26 steder fordelt over hele kommunen er registreret på forhånd.

"Det er fantastisk, at der er så stor interesse for at give naturen en hånd," siger Henrik Petersen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Køge.

"De mange indsamlingssteder viser, at vi rigtig gerne vil gøre en indsats for at holde den nære natur ren og pæn, så vi dermed kan få nogle gode naturoplevelser," mener han.

Herfølge Borgerforening er en af initiativtagerne til lokale indsamlinger. Foreningen har et par gange tidligere deltaget i naturfredningsforeningens årlige "skraldedag", og i år skærper man indsatsen yderligere.

"I 2019 har Borgerforeningen besluttet at gå "all in" på affaldsdagen, og vi fornemmer allerede nu, at der er stor opbakning til dagen. Og der er plads til alle, der vil være med til at gøre Herfølge til et rarere sted at være i dagligdagen. De lokale Herfølgespejdere forventes at komme med en pæn flok indsamlere, så det skal nok blive muligt at komme godt rundt i hjørnerne i dette års indsamling, men som sagt er der plads til alle, der vil bidrage - det bliver bare lidt sjovere, når vi er mange, der myldrer ud med poserne," siger Niels Rolskov fra Herfølge Borgerforening.

Find kortet over alle de lokale initiativer på koege.dn.dk.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk