21. juli 2019
Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekordoverskud til Køge Handel - se billederne fra den festlige aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekordoverskud til Køge Handel - se billederne fra den festlige aften
LørdagsAvisen - 14. marts 2019 kl. 16:24
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Handels halvårlige bankospil har gennem de seneste år udviklet sig til at gøre en kæmpe forskel i forhold til foreningens mange aktiviteter i Køge, og sådan blev det også onsdag aften, da Køge Handel på ny fyldte Ravnsborghallen til sidste plads til forårets bankospil.

Ud over en festlig aften endte det nemlig også med det bedste resultat nogensinde for et af foreningens bankospil.

"Det gik rigtig godt. Vi endte på den rigtig flotte side af 80.000 kroner," fortæller aktivitetschef Katja Jensen, der sender en stor tak til de frivillige fra foreningen, der stillede op på aftenen og var afgørende for at få aftenen til at glide glat.

Og det er ikke kun Køge Handel, der kan glæde sig over rekordresultatet, for det kommer alle til gode. Overskuddet går nemlig direkte til Køge Handels pulje til hyggelig julebelysning i byens gader i december samt en række andre aktiviteter i årets løb - eksempelvis også et arrangement som Sansernes Nat i slutningen af marts, hvor Køge Handel lover byens gæster en ekstrordinær visuel oplevelse.

Det gode resultat kom i hus primært takket være den store opbakning fra deltagerne, og så gjorde ændrede skatteregler også en forskel i denne omgang i form af færre udgifter i relation til de mange gaver, der blev spillet om i løbet af aftenen.

Der var langt over 450 gaver på højkant til de 600 bankogæster, så der var fine chancer for at vinde mindst én præmie med hjem - og selv hvis det ikke lykkedes, så gik man ikke tomhændet hjem, for der var goodiebags fra Louis Nielsen til alle deltagerne. Dertil kom, at der også var gevinster til alle børn i en særlig børnekonkurrence, så gaver og præmier flød i en lind strøm fra byens forretninger til aftenens deltagere.

Aftenen bød som altid både på traditionel banko og på andre sjove spil som omvendt banko, hvor det gælder om at ramme færrest tal på pladen, lige som der var fin opbakning også til lotteri, skrabelodder og de øvrige spil - alle med flotte præmier fra byens butikker og øvrige erhvervsliv.

Køge Handel arrangerer banko i Ravnsborghallen igen til efteråret.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk