15. september 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Slået hjem som en ludobrik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Slået hjem som en ludobrik
LørdagsAvisen - 12. september 2019 kl. 10:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som politiker er man borgernes tillidsmand og borgerne har en berettiget forventning om at man som politiker kan beskytte dem når nu man har hele det kommunale "apparat" til rådighed.

Sommerens urimelige og meget ubehagelige forløb for borgerne der bor i nærheden af byggerierne på Søndre havn har desværre illustreret at alt faktisk kan gå galt påtrods af de bedste viljer og ihærdig indsats fra såvel politikere som embedsfolket.

Følelsen af at være en ludobrik der er slået tilbage til start har været massiv eller som en kollega fra udvalget formulerede det "han følte sig hældt ned af brættet".

Midt i frustrationen er der dog også noget positivt at notere - hvor Enhedslisten for få år siden stod ret alene med kravet om at sætte de hårdeste krav ind overfor profitjagtende entreprenører er der i dag bred enighed i byrådet om at beskyttelsen af borgerne må have absolut 1. prioritet.

Noget er der trods alt sket også selvom det har været en frygtelig sommer for borgerne i nærheden af Søndre havn.

Aldrig sådan en sommer igen! Det er vist et udsagn jeg uden forbehold kan sige både på egne og på vegne af hele holdet af politikere fra Klima- og planudvalget.

At vi har fejlet i vores beskyttelse af borgerne, kan jo hverken forklares eller undskyldes - til gengæld hviler der et tungt ansvar på mig personligt og det samlede byråd for at vi nu sætter fuld kraft ind på at få ændret love og regler så vi i fremtiden har nogle reelle muligheder for at styre bygherrer der er udenfor pædagogisk rækkevidde.

Til tider har forløbet omkring byggerierne virket som en gang Kinesisk baseball hvor det ene hold kan flytte banen uden det andet hold ved noget om det! Værst har nok været hele situationen om hvordan borgerne skal tackle skader på deres ejendom, skader der slet ikke skulle forekomme men som byggerierne alligevel i flere tilfælde har forårsaget. I årevis har alle officielle kilder fortalt forvaltning, politikere og ikke mindst borgerne at de skulle kontakte eget forsikringsselskab som så ville håndtere sagen. Utallige praktiske eksempler har vist at den procedure overhovedet ikke virkede. For at få "klappet" den sag af en gang for alle kontaktede jeg her i løbet af sommeren brancheorganisationen for forsikringsområdet og bad dem kalde deres medlemmer til orden så Køges borgere ikke gang på gang skulle efterlades i en Kafkask situation - jeg må indrømme at jeg var ved at tabe både næse og mund da jeg modtag svaret - efter i årevis at have sunget ovennævnte sang skiftede man nu holdning og meddelte lakonisk at det måtte de enkelte borgere skam selv klare med den aktuelle bygherrer. En ting er at man som ansvarlig politiker føler sig totalt til grin efter sådan en oplevelse, noget andet er at borgerne nu helt officielt skal slås med en meget stærkere modpart hvilket virker helt urimeligt.

Byrådet har for nyligt skrevet til Boligministeren for at få ændret byggeloven men det kunne se ud til vi også må have fat i den ansvarlige for forsikringsområdet - velsagtens erhvervsministeren så vi kan få styrket borgernes retstilling!

Niels Rolskov
Gruppeformand liste Ø i Køge byråd og Formand for Klima- og Planudvalget

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk