23. september 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Det gode møde mellem borger og kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Det gode møde mellem borger og kommune
Ugeavisen Køge - 17. januar 2020 kl. 09:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu tager jeg et emne op, som interesserer mig meget. Det er lidt specielt, fordi jeg både er politiker og ansat i forvaltningen, men så har jeg mulighed for at se emnet både ude og indefra.

Jeg er vokset op i et lille lokalsamfund, hvor mange sager blev løst "over hækken", altså fordi alle - høj og lav - var tæt på hinanden og vejen til den, der havde opgaven, der skulle løses, ikke var så lang.

Det samme kan man jo tænke i Køge Kommune, der er sammensat af både større og mindre lokalsamfund, der løser mange sager lokalt. Men disse lokalsamfund/borgerne og virksomhederne har udover det, der løses lokalt herudover brug for at være i kontakt med kommunen i alle mulige forskellige sammenhænge som forening, virksomhed, ansøgning om hjælpemidler, som nogle eksempler. Her har jeg talt med mange, der synes eller oplever, at det at tage kontakt til kommunen kan virke uoverstigeligt, tungt, besværligt, svært at navigere i osv. Borgere eller virksomheder kan også føle sig mødt uhensigtsmæssigt.

Men det er jo også en kæmpe hierarkisk arbejdsplads, hvor sagsgangen bliver nødt til at blive sat i system, blive organiseret, skal følge lovgivninger osv. Og den enkelte medarbejder er jo ansat til at varetage/navigere i sagsgange på bedste vis og ikke for at genere nogen.

Så når den enkelte, f.eks. en forening, borger eller virksomhed, der kommer med en sag, som i deres kultur burde gå hurtigt, dels fordi man gerne vil i gang, og dels fordi lange sagsbehandlingstider koster penge. Når man så møder en anden kultur, som kommunen kan være, så slår det indimellem gnister. Det koster også på den menneskelige mentale side, hvis sager trækker ud eller er svære at navigere i. Man skal forstå, at det er et møde mellem forskellige kulturer/tilgang, og det kræver en indsats og åbenhed af begge parter.

Når det er sagt, så skal medarbejdere i vores kommune, som jeg selv er en del af, selvfølgelig hele tiden tænke over at være den bedste udgave af sig selv, fordi imødekommenhed og anerkendelse af et andet menneske i sig selv er bølgebryder, og derfra kan man få det gode møde setting mellem parterne. Det ved jeg, der også er fokus på.

Nogle gange kan det også give god mening at løsne lidt op for nogle procedurer indenfor en given ramme, at se muligheder i stedet for begrænsninger. Men som borger vil det også være en opgave at være den bedste udgave af sig selv, et godt møde kræver noget af begge parter.

Kommunen/forvaltningen er ofte myndighed i sager, men skal i min optik se sig selv som en servicevirksomhed også i disse sager. Det der er svært her, er at en kommune ikke bliver ratet ift. hver enkelt sag. Så hvis en borger eller andre ikke er tilfredse, kan man ikke bare vælge nogle andre, der gør det på en anden måde.

En sund og god kommune er et sted, hvor det menneskelige møde i sagsbehandlingen er ligeså vigtigt som selve sagen. Uanset i hvilken kontekst mødet finder sted i. Det skal vi hele tiden arbejde på at gøre bedst muligt. Ligeledes kunne vi også arbejde lidt på at løsne op på omstædighedsniveauet og de tunge arbejdsgange selv i et stort hierarki og igen med respekt for rammen. Det vil give pote på den lange bane samt en bedre forståelse hos begge parter i praksis.

Kirsten Larsen
Byrådsmedlem
Det konservative Folkeparti

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk