16. december 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Det går godt - men hvad med på vores sygehuse?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Det går godt - men hvad med på vores sygehuse?
LørdagsAvisen - 07. december 2018 kl. 10:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Køge går det godt. Når man sidder lidt udefra, som vi gør, så bliver man opmærksom på, hvor godt det går for vores lille kommune. Nye medborgere, nye transportmuligheder, nye steder at bo, nye muligheder for oplevelser. Og den samme dejlige julestemning, selvom torvet efter min smag godt kunne være pyntet endnu mere op.

Når man møder folk, der ikke er fra Køge siger de, at vi har været heldige at få en ny jernbane, heldige at vi har investeret på de rigtige tidspunkter, heldige at vi har et stort transportcenter og heldige at vi har fået det nye store sygehus. De har delvist ret, men det skyldes i høj grad også målrettet arbejde igennem mange år, og det at Køge Kommune følger med tiden. Selv bloggere skriver om Køge, og hvordan det er blevet på mode at flytte dertil.

Det går også godt i Danmark. Det gentager statsministeren igen og igen. Ligesom statsministeren gentager, at regeringen prioriterer velfærden. Men det kan ikke mærkes på netop det nye store sygehus, som vi har fået ansvaret for i Køge Kommune. Og det kan heller ikke ses i finansloven, hvor man vil bruge flere penge på en ny øde ø, end på at styrke sundhedsvæsenet.

Vi kan ikke se, hvordan fyringer af flere hundrede medarbejdere på vores sygehuse kan være i overensstemmelse med regeringens ambitioner om et sundhedssystem i verdensklasse. Samtidig synes vi ikke, det er forsvarligt. Hverken overfor borgerne eller personalet på sygehusene.

Sygeplejerskerne og lægerne løber hurtigere og hurtigere. På nogle sygehuse er personalet så pressede, at de risikerer at producere egne patienter. Personalet på vores sygehuse fortæller, at de går grædende hjem, glemmer prøvesvar eller ikke får taget de målinger, de skal. Det er alvorligt og kræver handling. Alle der bor i Køge kender en, der kender en, der har med sygehuset at gøre. Så vi hører hvordan det står til. Jeg er stolt af vores sundhedsvæsen og Universitetssygehuset - men de besparelser som konstant bliver lagt ned over det er fuldstændig uholdbart. De ansatte fortjener det ikke. Patienterne fortjener det ikke.

Regeringen fortæller, at de har tilført flere penge til regionerne. Men hvordan ser virkeligheden egentlig ud? Når hospitaler og sygehuse skal nedlægge stillinger og fyre personale i en tid, hvor behovet stiger, bl.a. som følge af at der kommer flere ældre, så fører det til besparelser. Og de første år af Regeringens tid kørte den en stor grønthøster ud over sundhedsvæsenet hvert eneste år - det fik SF afskaffet sammen med et flertal i Folketinget udenom Regeringen.

Det er snart jul, og i Køge går det godt. Det gør det også i Danmark. Men det er på tide, at vi lader de gode tider smitte af på vores sundhedsvæsen. Der er brug for flere ansatte med mere tid. Der er brug for at patienterne kan få den behandling, som giver dem tryghed. Der er brug for at vi investerer i vores sygehuse.

Thomas Kielgast
Gruppeformand SF Køge

Jacob Mark
Gruppeformand for SF i Folketinget

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk