14. november 2018
Niels Rolskov (EL).
Niels Rolskov (EL).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikeren har ordet: Det bliver ikke et prangende budget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikeren har ordet: Det bliver ikke et prangende budget
LørdagsAvisen - 13. september 2018 kl. 10:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

September er budgettid i kommunalbestyrelsen og igen i 2018 kæmper vi med tåbelige regler fra en regering der heller vil afvikle velfærden end udvikle den. Hvem har glæde af en ekstra skattelettelse hvis velfærden lider lige udenfor ens egen dør?

Ingen virksomhed, intet land eller nogen kommune har nogensinde udviklet sig ved at spare på det de er bedst til!

Det er jo en glæde at vores ældre borgere lever længere og heldigvis lever raske i længere tid!

Det er jo en glæde at der fødes flere børn så der er nogen til at tage over efter os andre!

Det er jo en glæde at der bygges flere gode boliger i vores kommune!

Det er jo en glæde at der skabes flere arbejdspladser i vores kommune så færre skal pendle så langt!

Det er jo alt sammen noget der bygger op til en strålende fremtid for vores lille kommune så hvorfor gå rundt og hænge med mulen?

Det er korrekt at pengene i det korte perspektiv ser noget små ud men det er jo helt normalt at investere i fremtiden når gevinsten ligger lidt fremme!

Vi skal nok nå et stykke vej med bedre processer og digitalisering men de fleste af borgernes skattekroner bruges jo, heldigvis, på pleje, uddannelse og lødig borgerbetjening på et utal af områder - mange steder er der for længst skåret ind til og i mange tilfælde også ind i benet så der er klare grænser for hvad der kan nås af den vej.

I Enhedslisten mener vi faktisk der stadigt er et stort arbejde med at genoprette kvaliteten i vores daginstitutioner, skabe en tålelig kvalitet i folkeskolen, skabe en værdig alderdom for de der har behov, skabe et liv og en dagligdag vi kan være bekendt over for vores psykisk syge borgere ligesom vi skal flytte os væk fra det bundniveau vi i dag har på natur og miljøområdet.

Når du læser disse linjer sidder det samlede byråd "lukket inde" for at lave det endelige forslag til budget 2019. Det bliver næppe et budget nogen af partierne vil svinge lykkeligt rundt med til valget om godt 3 år - prangende bliver det ikke - spørgsmålet er om det bliver et tåleligt krisebudget?

I EL går vi imod forringelser og ind for forbedringer selvom de er små - går vi med i et budget 2019 skal forbedringerne nok ses med lup men til gengæld holder vi hånden under de mest sårbare grupper i vores kommune.

Niels Rolskov
Enhedslisten
Formand for klima- og planudvalget

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk