19. juni 2019
Borgmestersekretær Ulla Madsens forberedelser til dronningens besøg i Køge er samlet i en 60 siders drejebog for besøget. Foto: Josefine Amalie Madsen
Borgmestersekretær Ulla Madsens forberedelser til dronningens besøg i Køge er samlet i en 60 siders drejebog for besøget. Foto: Josefine Amalie Madsen
Foto: Josefine Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Planen er klar: 60 sider drejebog for dronningens besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planen er klar: 60 sider drejebog for dronningens besøg
LørdagsAvisen - 24. maj 2019 kl. 17:00
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er måneders forberedelser og planlægning, der kulminerer i næste uge, når Dronning Margrethe ankommer til Køge til to dages besøg i forbindelse med hendes sommertogt med Kongeskibet Dannebrog.

arrow Læs også: Blomster fra grøftekanten til dronningen

Køge Kommune og besøgsstederne rundt omkring i kommunen har forberedt sig minutiøst til besøget, stort set lige siden man tilbage i begyndelsen af året blev kontaktet af dronningens ceremonimester, der kunne overbringe den glædelige nyhed, at Køge Kommune er første stop på dronningens sommertogt i år.

Allerede i februar begyndte udarbejdelsen af den 60 sider lange drejebog, der ned til mindste detalje beskriver tidsplan, logistik, programpunkter, ansvarlige for hver enkelt del af besøget osv. Det er borgmestersekretær Ulla Madsen, der har ansvaret for den praktiske planlægning af dronningens besøg, og hun forklarer, at man især har brugt mange kræfter for at have fuldstændig overblik over tidsplanen.

Det tager for eksempel nøjagtig fire minutter, når dronningen skal hilse på alle byrådsmedlemmerne ved modtagelsen på Køge Rådhus. Det ved Ulla Madsen, for hun har selv siddet i byrådssalen og ageret dronning, mens byrådsmedlemmerne én for én har bukket og nejet for hende.

"Det var selvfølgelig en underlig situation, men alle tog det meget seriøst, og det tog fire minutter, hvilket er vigtigt at vide til min tidsplan," fortæller hun.

Hendes opgaver de seneste måneder illustrerer i den grad, hvordan intet er overladt til tilfældighederne, når dronningen kommer på besøg. Opgaverne har omfattet alt fra Hoffets fortropsbesøg og et to-dages rekognosceringsbesøg fra PET og politiet til mødet i mandags med alle de børn og andre, der skal give blomster til dronningen rundt omkring på besøgsstederne, og som lige skal være helt up to date omkring, hvordan man tiltaler majestæten. Blomsterne er også bestilt - de leveres af lokale blomsterhandlere.

Sammensætningen af programmet for besøget er helt op til besøgskommunen. I Køge Kommune har man valgt både nogle traditionelle steder som kunstmuseet KØS og kommunens genoptræningscenter samt et par mere utraditionelle steder som Tapperiet og Karlemosen. Ulla Madsen er sammen med borgmester Marie Stærke med på hele rundturen begge dage, og det er også de to, der dagen før dronningens ankomst tager plads i den kongelige karet til en generalprøve på turen gennem Køges gader.

Kommunens kommunikationsafdeling har lagt en detaljeret plan for pressens muligheder for at følge dronningen, og der er udarbejdet planer for modtagelsen af Garderhusarregimentet og ikke mindst deres heste, der indtager Køge Marina i fire dage omkring besøget. Der er truffet aftale med Køge og Omegns Garderforening, der fylder 100 år i år, om at de hilser dronningen godmorgen onsdag morgen på havnen, og der er bestilt sommerbuk fra Svenstrup Gods til frokosten på KØS - en frokost som rådhusets kantine i øvrigt tilbereder.

"Det har været et stort arbejde at planlægge besøget, men det har også været en mulighed for at møde og samarbejde med en masse skønne mennesker. Vi har et utroligt godt og positivt samarbejde med hoffet, politi og PET," siger Ulla Madsen, som nu ser frem til at se al planlægningen bliver ført ud i livet i næste uge.

"Det er et stort apparat, der går i gang, når dronningen kommer på besøg, og vi vil jo gerne vise byen og kommunen frem fra den bedste side. Vi overholder selvfølgelig alt det formelle, men vi vil også prøve at gøre det på en afslappet måde. Vi prøver virkelig at gøre det til to rigtig gode dage for dronningen," understreger hun.

arrow Smilla gik dronningeruten i Kjøge Mini-By
23. maj 2019 kl. 17:15 Opdateret: kl. 14:26
arrow Åben stald og opvisning: Mød gardehusarerne på Køge Marina
23. maj 2019 kl. 09:00 Opdateret: kl. 14:21

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk