15. oktober 2019
Køge Bueskyttelaug modtog 5.000 kr. fra DIF og DGI. Arkivfoto.
Køge Bueskyttelaug modtog 5.000 kr. fra DIF og DGI. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pengeregn til idrætsforeninger i Køge Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengeregn til idrætsforeninger i Køge Kommune
LørdagsAvisen - 21. februar 2019 kl. 16:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er lidt ekstra at gøre godt med for idrætsforeningerne i Køge Kommune. I 2018 har Dansk Idræts Forbund (DIF) og Danske Gymnastik- & Idrætsforeningers (DGI) foreningspulje nemlig på baggrund af ansøgninger bevilget i alt 620.000 kr. til forskellige idrætsforeninger i Køge Kommune.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

"Det er godt at se, at idrætsforeningerne har vist interesse for puljen, og jeg er glad for, at politikerne på Christiansborg har givet os muligheden for at give de frivillige kræfter en håndsrækning. De frivillige kræfter spiller en vigtig rolle i DIF og DGIs ambition om at gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation, og denne pulje kan gøre en stor forskel i deres hverdag i idrætsforeningerne", siger Niels Nygaard, formand for DIF.

En politisk aftale mellem regeringspartierne samt DF, S, SF og RV betød, at der kunne oprettes lokalforeningspulje, som foreningslivets forskellige hovedorganisationer kunne uddele til deres lokalforeninger.

For at spare administrationsudgifter gik idrætsorganisationerne DIF og DGI sammen om at etablere DIF og DGI's foreningspulje. Herfra uddeles midlerne til idrætsforeningerne på baggrund af ansøgninger, og i 2018 blev alle de knap 44 millioner kr., der var tilgængelig i puljens første år, bevilget efter overvældende interesse fra foreningerne.

Den 1. marts 2019 åbner DIF og DGI's foreningspulje igen for ansøgninger.

Nærmere information om puljen, der foreløbig løber frem til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider.

Her kan man også finde en oversigt over, hvilke foreninger der har fået bevilget penge.

I Køge Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte i 2018:

Borup Fitness: 200.000 kr. IF Frem Bjæverskov: 93.300 kr. Køge Nord FC: 60.000 kr. Ejby Idrætsforening: 49.820 kr. Skensved IF: 40.000 kr. Køge Karate Klub: 25.000 kr. Køge Tennis Klub: 24.820 kr. Skovbo Golf Klub: 24.000 kr. Dansk Skoleidræt, Gl. Roskilde Amt: 21.875 kr. Køge Bueskyttelaug: 5.000 kr. Køges Glade Hundeskole: 20.000 kr. Køge Marines 15.000 kr. Rishøj IF: 15.000 kr. Kjøge Dart Club: 11.500 kr. Borup Løbeklub: 6.875 kr. og Køge Pensionisternes Kegleklub: 6.250 kr.

pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk