23. september 2020
Første spadestik til Køge Padel Center blev taget af de tre ejeres formænd - Steen Fladberg, Køge Badminton Klub, Helle Watts, Ravnsborghallen og Finn Nielsen, Firmaidræt Køge.
Første spadestik til Køge Padel Center blev taget af de tre ejeres formænd - Steen Fladberg, Køge Badminton Klub, Helle Watts, Ravnsborghallen og Finn Nielsen, Firmaidræt Køge.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sportsgren kommer til Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sportsgren kommer til Køge
Ugeavisen Køge - 10. april 2020 kl. 06:41
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køgenserne kan se frem til at prøve kræfter med en helt ny sportsgren sidst på foråret, hvor Køge Padel Center ifølge planen skal stå klar ved Ravnsborghallen i Køge.

Nogle har måske allerede prøvet kræfter med ketsjersporten Padel i forbindelse med en ferie i Spanien, hvor sporten er meget udbredt, eller på et af de ganske få anlæg, der er opført på Sjælland, men i Køge er de to padelbaner i Køge Padel Center de første af sin slags.

”Padel er et fascinerende boldspil, der bedst kan beskrives som en blanding af tennis, squash og badminton. Det er sjovt, og sporten vokser overalt – ikke mindst i Danmark. Vil vil gerne være på forkant i Køge, og vi er sikre på, at alle vil få glæde af de nye baner,” siger Finn Nielsen, der er formand for Firmaidræt Køge.

”Der er virkelig et marked for det, mener vi. Det er en fremadstormende sportsgren mange steder – blandt andet i Sverige,” siger Finn Nielsen.

Sammen med Køge Badminton Klub og Ravnsborghallen er Firmaidræt Køge initiativtagere til det nye baner ved Ravnsborghallen. De tre ejere bruger i alt omkring 900.000 kroner på at opføre anlægget, som bliver tilgængeligt for alle. Man vil kunne leje en bane i et tidsrum ved hjælp af en app, der er ved at blive udarbejdet.

Det første spadestik til anlægget blev taget mandag 6. april, og banerne ventes altså at stå klar til brug i midten eller slutningen af maj. Der er desuden sikret plads til flere baner, hvis behovet viser sig for det.

”Som ketcherklub synes vi, at det er vigtigt at følge med udviklingen og de nye tendenser inden for ketcherområdet. Vi vil gerne skabe relevante aktiviteter for vores medlemmer – også om sommeren. Vi synes, at padel har et ungdommeligt appeal, og det vil vi bruge til at skabe et godt miljø og dermed fastholde vores unge,” forklarer Steen Fladberg fra Køge Badminton Klub om baggrunden for klubbens engagement i projektet.

”Desuden glæder vi os generelt til, at banerne vil skabe mere liv i udendørsområdet ved Ravnsborghallen,” tilføjer Finn Nielsen om de nye padelbaner, der vil kunne benyttes året rundt.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk