7. december 2019
Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny Netto fik varm velkomst fra morgenstunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny Netto fik varm velkomst fra morgenstunden
LørdagsAvisen - 09. oktober 2019 kl. 16:56
Af Camilla Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den røde løber var rullet ud i indgangen til den nye Netto på Stensbjergvej 11, der onsdag morgen kunne slå dørene op til indvielsen af den nye forretning. Fra morgenstunden lød taler fra blandt andre borgmester Marie Stærke (S), og toner fra et jazzorkester gjorde indvielsen festlig.

Omkring 80-100 mennesker mødte op fra morgenstunden, fortæller Niels Norin Jensen, der er ny butikschef. Han er godt tilfreds med onsdagens indvielse.

"Jeg havde frygtet, at der kom væsentligt færre til indvielsen. Folk har taget yderst positivt imod den nye Netto, fortæller Niels Norin Jensen. Han beskriver den nye Netto som en Netto 3,0, hvilket internt i Netto betyder, at der er et større varesortiment og et større fokus på kundeoplevelsen.

Niels Norin Jensen har arbejdet i Netto i 25 år. Han startede som flaskedreng og har senest arbejdet som butikschef i Netto på Toldbodsvej, der også er en bonusbutik. Han beskriver alligevel arbejdet i den nye Netto som et "nøk op".

"Der er mere fokus på, at tingene kører godt. Med et større varesortiment og fokus på kundeoplevelse er det lige et nøk op".

En af dem der var forbi den nye Netto fra morgenstunden er Jan Rasmussen, der kørte forbi butikken på vej til sit arbejde som tømrerfaglærer på EUC Sjælland. Han er formand for Køge Kricket Klub, der ligger tæt på den nye Netto.

"Vi har fulgt med i udviklingen, så jeg ville lige se, hvordan det er kommet til at se ud", siger Jan Rasmussen, der er begejstret for den nye butik.

"Det bliver meget nemmere for os i kricket-klubben at handle, når vi lige har brug for noget. Butikken er fantastisk og indbydende", mener Jan Rasmussen, der til sine kollegers fornøjelse med to dagmartærter i hånden tager mod sit arbejde.

En anden kunde ved navn Britt er også godt tilfreds med den nye butik. Hun mangler dog en vej til den nye Netto for gående, der kommer indefra byen.

"Jeg håber, der bliver lavet en adgangsvej for gående, der kommer fra Nørre Boulevard. Lige nu skal man gå en omvej for at komme til Nettoen. Jeg tror en genvej for gående ville gøre det lettere for de ældre at handle her", mener Britt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk