20. februar 2020
Ejendomsmægler Kenneth Hansen, Nordicals, glæder sig over stor interesse for kontorlokalerne i Køge Idrætspark. Nu indledes opførelsen af kontorhus nr. 2 i projektet. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Ejendomsmægler Kenneth Hansen, Nordicals, glæder sig over stor interesse for kontorlokalerne i Køge Idrætspark. Nu indledes opførelsen af kontorhus nr. 2 i projektet. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu starter nyt stort byggeri i Køge Idrætspark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu starter nyt stort byggeri i Køge Idrætspark
LørdagsAvisen - 23. januar 2020 kl. 09:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I den kommende uge starter elementmontagen på det andet kontorhus i Køge Idrætspark. Bygherren kan samtidig glæde sig over, at 75 procent af arealet allerede er udlejet. Der er to lejemål tilbage, oplyser Kenneth Hansen, Nordicals der har opgaven at finde lejere.

"Vi forhandler med flere interesserede til de sidste to lejemål, og der er interesse fra flere for at komme ind i det tredje kontorhus, som senere skal opføres i Køge Idrætspark," fortæller han.

Udlejningen og byggeriet følger planerne 100 procent, og i det nye 'hus 2', som er et finanshus med blandt andet Nordea og danbolig som lejere, ventes der at være indflytning allerede 1. december i år. Blandt lejerne er også flere tilflyttervirksomheder.

"Alle i Køge ved, der er gang i væksten, og flere og flere udefra opdager fordelene. Derfor er det vigtigt, at vi har gode, moderne, effektive kontorlokaler, vi kan tilbyde dem. Man kan sige, det er heldigt, at Køge Idrætspark kom i gang på dette tidspunkt, for uden dette projekt er det ikke sikkert, at disse virksomheder havde valgt at lokalisere sig i Køge," siger Kenneth Hansen.

Køge Idrætspark er et særskilt projekt som nabo til den nye fodboldbane. Projektets første etape omfatter tre kontorhuse på i alt 10.000 etagemeter, hvor det første hus blev indviet i oktober 2019. I anden etape er planen at fylde ud med to længehuse på tilsammen 10.000 etagemeter mellem de tre hjørnehuse.

"Vi lægger vægt på, at kontorhusene opføres og indrettes med materialer i en høj kvalitet, som er holdbare og bæredygtige," siger Claus Just, adm. direktør for Køge Idrætspark og tilføjer:

"I materialevalget og indretningen har vi fokus på at skabe et godt og tidssvarende indeklima. Det er vigtigt for, at medarbejderne har en god arbejdsdag, og vigtigt, når virksomheder skal tiltrække nye medarbejdere."

Arkitektfirmaet Andreas Ravn har tegnet et muret kvalitetsbyggeri i gode materialer indvendigt og udvendigt, gennemlyst med store vinduer. Hver etage kan indrettes fleksibelt med store åbne og lyse rum eller kontor og mødelokaler. Der er desuden god plads til parkering, og en beliggenhed der er tæt på motorvejen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk