21. juli 2019
Direktør Mark Vinther inde i rummet "Ragnarok".
gallery icon

Se billedserie

Direktør Mark Vinther inde i rummet "Ragnarok".
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kommer escape room også til Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer escape room også til Køge
LørdagsAvisen - 06. marts 2019 kl. 06:30
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I udlandet ligger der efterhånden et såkaldt "escape room" på hvert gadehjørne. I København er der over sidste år åbnet 6-7 stykker og der ligger også enkelte andre steder ude i landet - men til sammenligning ligger der over 300 escape rooms i Budapest. "Escape room" betegnes som den største og vildeste nyskabelse i underholdningsbranchen, siden biografen blev opfundet.

29. marts åbner RiddleHouse Escape Room i Køge på Astersvej 23.

Men hvad er et escape room egentlig? Escape Room er et gruppespil, hvor deltagerne bliver "låst" inde i et rum sammen med sin gruppe. Gruppen har 60 minutter til at fuldføre sin mission, som er at komme ud af rummet, medbringende en særlig genstand.

Deltagerne løser missionen ved at samarbejde, tænke kreativt, løse gåder og klare de opgaver og udfordringer, I bliver stillet. Undervejs i spillet skal findes en række ledetråde, som hjælper deltagerne videre. Ledetrådene kan være skjulte, synlige, låst inde eller noget helt fjerde. Sidder man "fast" vil man få en ledetråd af sin gamemaster, som under hele spillet overvåger rummet på sine skærme i operatør rummet.

I et Escape Room er intet, som det ser ud ved første øjekast, og man vil få masser af sjove og vilde overraskelser undervejs.

RiddleHouse er startet af de to gode venner Mark Vinther og Palle Rasmussen. Mark Vinther er firmaets daglige direktør og fortæller:

"Hos os har vi to rum - ét som hedder "Ragnarok" og et andet rum som hedder "Spymaster". I Ragnarok er historien, at jætterne har stjålet Thors hammer Mjølner, og nu marcherer mod Asgård. Deltagerne har nu 60 minutter til at finde Mjølner og forhindre verdens undergang - Ragnarok. I det andet rum er historien at en russisk spion fra den kolde krig er kommet til Danmark og har stjålet tegningerne over Stevns Fortet, og nu har han indlogeret sig på et hotel i Køge. Deltagerne har her 60 minutter til at finde den hemmelige spions identitet og forhindre 3. Verdenskrig."

Mange kan sikkert huske den frygtelige tragedie i Polen, hvor en gruppe unge piger mistede livet i et escape room. Men det kan ganske enkelt ikke ske i Køge. I RiddleHouse har man gjort en dyd ud af sikkerheden og taget alle forholdsregler: "For det første låser vi ikke dørene, og man kan til enhver tid komme ud af rummet", beretter Mark Vinther og fortsætter: "og desuden bruger vi hverken levende ild eller har gas; vi har ganske almindelige radiatorer. Desuden har vi redningsåbninger i begge ender af vores lokaler - det er med andre ord lige så sikkert som at gå i supermarkedet eller til frisøren."

Mark og Palle tilbyder - ud over deres to rum på Astersvej - også en mobil afdeling til både private og erhverv. Her kommer de ud og spiller med op til 500 deltagere; alt der kræves er lokaler (kontor, en stue el. lign) samt at hver gruppe har deres egen computer. Og så går man ellers på jagt efter gåder, koder og en masse spændende oplevelser i hver gruppe hjemme hos sig selv. Palle fortæller: "da vores rum har plads til max. 6 deltager ad gangen, ved vi at mange fx firmaer og skoler gerne vil spille ude hos dem selv. Derfor har vi fået eneretten på det mobile escape room "The Exit Files" på det danske marked, og det glæder vi os ti at komme rundt i Køge med. Det er teambuilding, når det er allerbedst, og her er samarbejde, kommunikation samt evnen til at anskue tingene anderledes i højsædet."

Man kan se mere om RiddleHouse Escape Room på www.riddlehouse.dk - virksomheden slår dørene op 29. marts klokken 9.00. Deltagerne kan være ned til 10-12 år - under 14 år dog i selskab af en voksen.mart

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk