18. november 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikalsk allehelgen i Køge Kirke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikalsk allehelgen i Køge Kirke
LørdagsAvisen - 22. oktober 2018 kl. 17:52
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allehelgenssøndag 4. november klokken 11 er der traditionen tro i Køge Kirke musikgudstjeneste med lystænding, navneoplæsning og smuk musik ved Sct. Nicolai Cantori, Køge Kirkes Pigekor, Lotte Hovman, alt og Nille Hovman, cello.

Klokken 16 vil Carmina og UAK opføre Duruflés Requiem i orgelversion med Anne Kirstine Mathiesen ved orglet. Værket er komponeret i 1947 og er nok det mest populære værk fra den franske komponists hånd. Den smukke musik tager udgangspunkt i den liturgiske tradition og gregorianske melodier, som kombineres med den franske impressionismes dramatik. Med sit Requiem viser Duruflé, at to musikstile, der har mange hundrede år imellem sig, kan komplementere hinanden på smukkeste vis.

Ud over dette værk, vil korene synge flere nyere, spændende værker: "Requiem" af Peter Cornelius, "They are at rest" af Edward Elgar og en fantastisk, overjordisk smuk korudgave af Nimrod fra Enigma variationerne, "Lux Eterna" også af Edward Elgar.

Dirigenten er Kasper Beck Hemmingsen, der ud over at være korenes faste dirigent er ansat som studielektor i korledelse ved Musikvidenskab på Københavns Universitet og underviser i korledelse på Sjællands Kirkemusikskole.

Kammerkoret CARMINA består af 22 sangere, der med deres klare nordiske klang, tekniske overskud og glæde ved musikken har skabt musikalske oplevelser siden sin start i 1985. CARMINAs repertoire kommer ud i alle kroge af den klassiske a cappella kormusik. Koret er bl.a. kendt for sine fornyelser af den danske korlyrik og fortolkninger af moderne nordiske komponister.

UAK er et klassisk kammerkor, der synger et varieret repertoire - med en forkærlighed for nyere nordisk musik. UAK stod oprindelig for "Unge Akademikeres Kor", men i dag består koret af både mere og mindre akademiske sangere i alderen 20-55. UAK blev stiftet af Svend G. Asmussen i 1944, og koret kunne i 2014 fejre 70-års jubilæum som et af Danmarks ældste kor.

Solisterne er Katrin Helena Kuslap og Fridtjof Fuglesang, der begge læser på det kongelige Danske Musikkonservatorium hos Hanna Hjort.

Der er gratis adgang til koncerten.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk