14. oktober 2019
Otto Laust Hansen, formand for Køge Musikaftenskole (tv) og Anders Ørsager glæder sig til at kunne præsentere og søsætte en række nyheder for musikglade borgere efter sommerferien. Foto: pm.
Otto Laust Hansen, formand for Køge Musikaftenskole (tv) og Anders Ørsager glæder sig til at kunne præsentere og søsætte en række nyheder for musikglade borgere efter sommerferien. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musik er også for voksne legebørn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musik er også for voksne legebørn
LørdagsAvisen - 18. april 2019 kl. 06:18
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er i år 30 år siden Køge Musikaftenskole så dagens lys. Det var den daværende leder af Køge Musikskole, Otto Laust Hansen, der såede frøene til at også musikglade voksne har muligheden for at dyrke deres interesse for musik.

"Køge Musikaftenskole startede som følge af, at eleverne - når de fyldte 25 år, ikke længere kunne modtage undervisning i Musikskolen. Efter 30 år succesfulde år er det ved at være tid til at udvide med nye tiltag og tilbud", fortæller Otto Laust Hansen, der i dag er leder af Køge Musikaftenskole.

De nye tiltag har omdrejningspunkt i at mange voksne har spillet et instrument tidligere, men af forskellige årsager er holdt op - flytning, uddannelse, familie o.s.v.

"Mange har stadig drømmen om at spille musik og har købt et instrument, men fordi de ikke har nogen at spille med, så står det og samler støv hjemme i skabet. Samtidig er der hos mange en fordom om, at man skal være rigtig dygtig for at spille sammen med andre. Så én af grundtankerne i vores nye tilbud handler om at Køge Musikaftenskole gerne vil byde ind med idéen om, at man også lærer noget i sammenspillet med andre. Og man lærer på en anden måde ved at være en del af et fællesskab",siger Otto Laust Hansen.

Målene for Otto Laust Hansen og Anders Ørsager er at Køge Musikaftenskole kan være med til at give flere mennesker mulighed for at spille musik. At skabe rammerne for det kreative musiske netværk for den enkelte og dermed gøre musik endnu mere synligt for alle - musik er også for voksne legebørn.

De nye tilbud
Køge Musikaftenskole påtænker at oprette fire "tema-bands" - bands for dem der er i hhv. 30'erne, 40'erne, 50'erne og 60'erne. "Idéen er at personer som er i f.eks. 40'erne formentlig har hørt den samme musik hjemme i deres barndoms køkken. Ikke på den måde at de vil have samme smag, men samme præferencer.

"Man kan melde sig til ét af disse bands, men der er den binding at man ikke kan gå til band, hvis man ikke går til "Band-hjælp" som er instrumentundervisning som vi kender det", siger Otto Laust Hansen.

"Til "Band-hjælp" arbejder man med de sange som man skal spille i bandet - og dermed kan alle være med uanset niveau".

"Og hvis man har et allerede eksisterende band, så kan bandet melde sig til og få undervisning samlet", tilføjer Anders Ørsager.

Musikaftenskolen har desuden fået henvendelse omkring muligheden for at melde sig til instrumentalundervisning sammen med deres barn eller barnebarn - morfar/barnebarn - mor/søn.

"Initiativet findes flere steder i landet - med stor succes - og for at få gang i initiativet tilbydes undervisningen til reduceret pris - á la søskenderabat i Musikskolen", siger Anders Ørsager.

Desuden vil Anders Ørsager også starte et nyt kor - "Kvinderne!" - der som navnet angiver, er et kvindekor for 24 kvinder.

"Der er mange gode og spændende kor i Køge og omegn, men ikke noget som udelukkende arbejder med musik som er maksimalt 10 år gammelt", siger han.

Der bliver arrangeret et par dage hvor man kan komme til stemmeprøve - mere information kan findes på Køge Musikaftenskoles nye hjemmeside www.musikaftenskole.dk

De nye tilbud er klar til at gå i luften efter sommerferien - den første uge i september - men man kan allerede nu tilmelde sig og dermed være sikker på at få plads på de nye hold.

FAKTA
Køge Musikaftenskole dækker bredt:

- 50 instrumentelever.
- 25 musikterapielever.

- Sekretariat for otte kor med i alt 385 personer tilknyttet.

- Tre større orkestre med i alt 100 personer.

- Èt seniorsangkor med 100 personer i Herfølge Sognegård.

- Køge Kammermusikfestival.
- Køge Spillemandsforening.

- Står sammen med Køge Kommune og Teaterbygningen bag den store nytårskoncert i Køge.

Se mere på www.musikaftenskole.dk eller Musikaftenskolens Facebook.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk