17. december 2018
Flasken med billedet blev leveret retur til familien Smith forleden som et kært minde om en svunden tid og mange års virksomhedsdrift på Nørre Boulevard. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Flasken med billedet blev leveret retur til familien Smith forleden som et kært minde om en svunden tid og mange års virksomhedsdrift på Nørre Boulevard. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Muren skjulte en skat fra fortiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Muren skjulte en skat fra fortiden
LørdagsAvisen - 06. december 2018 kl. 08:34
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var et lille stykke lokalhistorie, vi tog afsked med tidligere på året, da ejendommen på Nørre Boulevard 16 i Køge blev revet ned for at skabe plads til et boligbyggeri. Ejendommen har gennem mange år huset dagligvareforretningen Irma, men som mange stadig husker, så var der tidligere en blomstrende autoforhandler i lokalerne, og i forbindelse med nedrivningen dukkede der et kært minde op fra bygningens tidlige historie.

Muren i det ene hjørne af bygningen rummede nemlig en flaske, som blev blotlagt af nedrivningsmaskinerne; en gammel snapseflaske og mens der ingen snaps var i, så var der til gengæld en fin hilsen fra bygherren, Carl Christian Smith, der opførte bygningen i begyndelsen af 50'erne og udvidede med en tilbygning nogle år senere. I forbindelse med begge byggerier blev der indmuret en flaske indeholdende et billede af hans familie, og det var altså en af dem, der dukkede op i forbindelse med nedrivningen.

Det var Carl Christian Smiths datter, Charlotte Smith, der gjorde nedrivningsmandskabet opmærksom på muligheden for at finde mindet, og hun er glad for at være blevet genforenet med billedet fra 1961, hvor hun selv er 13 år og er portrætteret sammen med hele sin familie.

"Jeg kan stadig huske, da jeg skulle lægge den oprindelige grundsten som fire-årig. Jeg var til fødselsdag hos naboen, og jeg skulle lægge grundstenen, fordi jeg var den ældste datter, men jeg løb hurtigt tilbage til fødselsdagen, fordi jeg ville have lagkage," husker hun med et smil.

Carl Christian Smith var autoforhandler for General Motors, så lokalerne på Nørre Boulevard var fyldt med mærker som Opel, Vauxhall og Bedford gennem mange år. Der var omkring 25 medarbejdere i forretningen, som udover at være autoforhandler også fungerede som reservedelslager. Carl Christian Smith drev forretningen frem til 70'erne, da Irma overtog bygningen. Charlotte Smiths far døde tilbage i 1990, men bygningen blev i familiens varetægt helt frem til i år, da Irma besluttede at flytte ind i nye lokaler ved stationen.

"Dermed var det slut på en epoke efter mange års virkelig godt samarbejde med Irma," siger Charlotte Smith.

Det er forholdsvis sjældent at finde en grundsten i forbindelse med en nedrivning, og måske er traditionen heller ikke så udbredt i dag som før i tiden.

"Grundstenene betød, at min far var optaget af traditionerne ved byggeri, og det er et minde fra starten om en meget dynamisk iværksættertype, som min far var," husker Charlotte Smith, som nu vil få rammet billedet ind og hængt det op i sit hjem i Rørvig.

Ejendommen blev overtaget af Vordingborgfirmaet KISS Development, og inspireret af fundet af flasken vil firmaet nu føre traditionen med en grundsten på stedet videre ved at placere en ny tidslomme, som forhåbentlig kan blive fundet en gang langt ude i fremtiden.

Lige nu er grunden ryddet for at bane vej for det kommende boligbyggeri af op mod 40 nye ejerboliger, som vil skyde op i den kommende tid.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk