6. december 2019
Astrid Krag ser ud til at blive Socialdemokratiets nye folketingskandidat i Køge-Lejre-kredsen. Foto: Claus Bech
Astrid Krag ser ud til at blive Socialdemokratiets nye folketingskandidat i Køge-Lejre-kredsen. Foto: Claus Bech
Foto: Claus Bech
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister klar til at overtage Køgekredsen efter Henrik Sass

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister klar til at overtage Køgekredsen efter Henrik Sass
LørdagsAvisen - 09. november 2019 kl. 11:30
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ser ud til at blive en af Socialdemokratiets største stemmeslugere, der bliver partiets nye folketingskandidat i Køge-Lejre-kredsen ved næste Folketingsvalg. Kredsbestyrelsen har således netop besluttet at indstille social- og indenrigsminister Astrid Krag som kandidat til godkendelse på den kommende generalforsamling 25. november.

Gennem 20 år har den socialdemokratiske folketingskandidat i Køgekredsen heddet Henrik Sass Larsen. Efter hans afsked med politik tidligere på året, stod kredsen ledig, men nu ser afløseren altså ud til at være fundet.

"Jeg er glad og meget ydmyg over indstillingen, og jeg ser meget frem til samarbejdet med de gode socialdemokratiske kræfter i de to kommuner, hvis jeg bliver valgt som kandidat. Jeg glæder jeg mig utroligt meget til at møde borgere, foreninger, institutioner og arbejdspladser i hele kredsen," siger Astrid Krag, der som kandidat for Køge-Lejre-kredsen vil lægge vægt på at være meget til stede i Køge og Lejre kommuner.

"Jeg er meget opmærksom på, at der ligger en væsentlig opgave i at komme ud og møde de mennesker, som jeg skal repræsentere i folketinget, hvis jeg bliver valgt. Jeg har altid været optaget af at komme ud for borgens tykke mure. Det har altid været vigtigt for mig gennem 12 år i Folketinget at komme ud og møde de mennesker, som vores arbejde på Christiansborg vedrører. Det gør os klogere som politikere at komme ud og møde folk og se både de ting, der fungerer, og det der ikke fungerer," fastslår hun.

Astrid Krag er født i Vejle, og hun har tidligere stillet op i både Roskilde- og Grevekredsen. Hun blev valgt første gang til Folketinget for SF tilbage i 2007, og i begyndelsen af 2014 søgte hun om optagelse i den socialdemokratiske folketingsgruppen som en af flere forhenværende SF'ere. Hun fik knap 15.000 personlige stemmer ved valget i 2017 og 17.810 personlige stemmer ved valget i år, hvilket var det fjerdebedste stemmetal blandt samtlige socialdemokrater - kun overgået af Mette Frederiksen, Nicolai Wammen og Magnus Heunicke.

Astrid Krag blev social- og indenrigsminister i sommer og desuden tidligere været sundhedsminister i Helle Thorning-Schmidts regering fra 2011 til 2014.

Med valget af hende får den lokale kredsbestyrelse opfyldt sit ønske om en stærk profil til at overtage kredsen efter Henrik Sass Larsen.

"Hun er en vellidt og moderne politiker, der både er godt inde i substansen i sit arbejde og er stærk til at kommunikere - også på de sociale medier. Og så er hun en stemmesluger," siger kredsformand Jesper Hesselberg Andersen, der blandt andet hæfter sig ved, at Astrid Krag ved sommerens valg var den socialdemokrat, der fik flest stemmer i Køge-Lejre-kredsen.

"Vores ønske var en profil, der enten er minister eller har ministerpotentiale; en politiker der er stærk til at kommunikere og i øvrigt kan stå godt i forhold til de mange tunge navne, der stiller op i Køge-Lejre-kredsen," forklarer Jesper Hesselberg om kredsbestyrelsens prioriteter for valget af kandidat.

Nu er det op til medlemmerne i kredsen at tage stilling til forslaget, og det sker altså i forbindelse med generalforsamlingen 25. november.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk