9. december 2019
Chattia Nørgaard åbner ny forretning med luksusgenbrug i Brogade.
Chattia Nørgaard åbner ny forretning med luksusgenbrug i Brogade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere Gucci - mindre H&M: Her åbner luksusgenbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere Gucci - mindre H&M: Her åbner luksusgenbrug
LørdagsAvisen - 09. august 2019 kl. 06:15
Af Martin Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ved første øjekast vil 'Rue Du Pont' ligne enhver anden modebutik, når forretningen slår dørene op i Køge fredag 16. august med tøj til kvinder og børn på 0-2 år.

"Min plan er, at det skal være en luksusoplevelse at komme ind i forretningen," siger indehaver Chattia Nørgaard om planerne for Rue Du Pont, der vil byde kunderne på et udvalg af luksusgenbrugstøj.

Første åbningsdag er fredag 16. august, men allerede nu står dørene til forretningen åben alle hverdage mellem klokken 12 og 16 for dem, der gerne vil sælge tøj gennem forretningen, der åbner i Brogade 24, hvor der tidligere blandt andet har været børnetøjsforretning.

Konceptet i Rue Du Pont er, at Chattia Nørgaard modtager tøj i kommission fra sælgerne ud fra, hvad der passer ind i forretningens koncept.

"Vi kommer ikke til at have tøj fra H&M eller Vero Moda, men jeg kan heller ikke fylde hylderne udelukkende med Prada og Gucci, så udvalget kommer til at spænde ret bredt. Det vigtigste er, at kunderne er tilfredse og føler, at de får noget ud af at sætte deres ting til salg her," forklarer hun med et smil.

"Jeg har selv brugt konceptet meget i København og har fundet mange lækre ting til under halv pris. Folk ligger inde med meget lækkert tøj, som de ikke bruger længere, men det kan være besværligt at sælge det selv," forklarer Chattia Nørgaard om idéen bag forretningen, som desuden ligger perfekt på linje med tidens fokus på genbrug og bæredygtighed.

Chattia Nørgaard er oprindelig uddannet tøjdesigner og har 15 års erfaring fra tøjbutikker, og den forestående åbning af Rue Du Pont er virkeliggørelsen af en mangeårig drøm for hende om at drive sin egen forretning. Hun har netop overtaget det nyistandsatte forretningslokale på 90 kvadratmeter i Brogade, der på flere måder udgør den perfekte ramme for Rue Du Pont.

"Jeg har haft kig på dette lokale i flere år. Det ligger godt her i Brogade, og desuden var det blandt andet vigtigt for mig, at det ligger i gadeplan, så der er nem adgang med barnevogn," siger Chattia Nørgaard.

Udover tøj er det hendes hensigt på længere sigt også at lade kunstnere og keramikere udstille deres værker i forretningen, hvor hun desuden har sat plads af til Flowerista-konceptet fra Me & Marley, så man vil altså også kunne finde blomster i den nye forretning.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk