29. marts 2020
De fire foredrag foregår i Gule Hal på Søndre Havn i Køge. Arkivfoto.
De fire foredrag foregår i Gule Hal på Søndre Havn i Køge. Arkivfoto.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mandagsforedrag for maritimt interesserede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandagsforedrag for maritimt interesserede
LørdagsAvisen - 16. februar 2020 kl. 13:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Støtteforeningen for bygningen af Chr. IV's fregat Hummeren af 1624 tilbyder nu foreningens medlemmer - og alle andre maritimt interesserede - en spændende serie mandagsforedrag med relationer til formålet.

Fire foredrag, hver mandag aften fra 24. februar til og med mandag 16. marts fra kl. 19.00-21.00.

Foredragene foregår i Gule Hal på Søndre Havn i Køge.

Første foredrag er med museumsinspektør Thorbjørn Thaarup fra M/S Museet for Søfart, der fortæller om museets rolle som Danmarks nationale søfartsmuseum i Helsingør.

Det andet foredrag, den 2. marts, er med prof. og marinarkæolog David Gregory fra Nationalmuseet, der beretter om bl.a. skibsvrag fra søslag og dramatiske forlis.

Tredie foredrag, den 9. marts, handler om en vaskeægte søhelt, Niels Juel, der som bekendt slog svenskerne i Køge Bugt den 1. juli 1677. Et foredrag af Birgitte B. Johannsen, der er redaktør ved Nationalmuseet, og til sidst i foredragsrækken den 16. marts, hvor rebslager Carsten Hvid fortæller om "Kystliv" - om et succesfyldt projekt i Holbæk, der handler om maritim kulturhistorie, værksteds- og bådebyggeri og kystnært fjordfiskeri.

Foredragene ledsages alle af interessante, flotte og store illustrationer og storskærmsbilleder.

Tilmelding og betaling for foredragene skal ske til kasserer@ohvkoege.dk.

Yderligere oplysninger om foredragene eller om Foreningen Orlogsskibet Hummerens Venner kan fås hos formanden, tidl. orlogskaptajn, Klaus A. Møller på tlf. 2072 2227 eller e-mail svengoenge@gmail.com.

pm

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk