19. august 2019
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: © Yilmaz Polat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsindsamling: Red Barnet søger indsamlere i Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsindsamling: Red Barnet søger indsamlere i Køge
LørdagsAvisen - 14. august 2019 kl. 06:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag den 1. september samler Red Barnet ind ved den årlige landsindsamling, og pengene vil blive brugt, hvor de gør størst forskel for udsatte børn - både i Danmark og ude i verden.

I år har landsindsamlingen særligt fokus på kampen mod mobning og krænkelser blandt børn og unge på nettet. Men Red Barnet mangler indsamlere i Køge.

Hver eneste dag bliver børn og unge udsat for mobning på nettet. Nogle gange går det helt galt, når meget private og dybt krænkende billeder og videoer bliver delt. En ud af ti unge i Danmark er blevet mobbet på nettet inden for de seneste par måneder.

I Køge kommune svarer det til, at ca. 700 unge mellem 9 og 18 år inden for de seneste par måneder f.eks. har fået grimme beskeder på Facebook eller har delt pinlige billeder på nettet uden tilladelse.

For nogle af de børn, det går ud over, kan det give ar på sjælen - og særligt et digitalt overgreb kan føles som et overgreb uden udløbsdato, fordi billederne kan blive ved at dukke op.

Søndag den 1. september samler Red Barnet ind til de udsatte børn, der har allermest brug for det - både i Danmark og ude i verden, hvor krig og konflikter lige nu slår flere børn ihjel end nogensinde. Samtidig benytter Red Barnet anledningen til at gøre danskerne opmærksomme på de alvorlige konsekvenser ved mobning og krænkelser på nettet, som børn og unge oplever herhjemme.

"Vi bliver alt for ofte kontaktet af unge, som er fortvivlede og bange, fordi de er blevet krænket på nettet. De fortæller om en hverdag fyldt med frygt og søvnløse nætter. Nætter, hvor de græder sig i søvn og er bange for, hvad morgendagen bringer af kommentarer både i skolegården og på sociale medier. Det er bl.a. de børn og unge, vi gerne vil hjælpe ved årets landsindsamling, så vi ikke får generationer med ar på sjælen, fordi de ikke kan få hjælp til deres bekymringer og ubehagelige oplevelser på nettet", siger Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen.

Pengene fra årets landsindsamling går bl.a. til det forebyggende arbejde med krænkelser af børn og unge online og til Red Barnets arbejde for de børn og unge, der allerede er blevet mobbet eller krænket, og som har brug for hjælp.

Få indsamlingsbøtten sendt til døren

Red Barnet har gjort det enkelt at være indsamler. Igen i år kan man som indsamler selv vælge sin rute direkte på Red Barnets hjemmeside. Herefter sender Red Barnet en indsamlingsbøtte hjem til indsamlerne på deres adresse, og så er der kun tilbage at tage familie eller venner under armen og gå ud og ringe på dørene den 1. september.

Jo flere frivillige indsamlere, der går på gaden i Køge, jo flere børn kan Red Barnet nå ud til på skoler og på den måde hjælpe flere af dem, der har fået delt et billede eller en video mod deres vilje.

pm

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk