13. december 2018
Køge Svømmeland. Arkivfoto.
Køge Svømmeland. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lær hvordan man redder liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lær hvordan man redder liv
LørdagsAvisen - 11. oktober 2018 kl. 10:14
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre ud af fire hjertestop finder sted i private hjem - og som pårørende kan du gøre en kæmpe forskel. Tag din familie med til Hjertestarterdagen tirsdag 16. oktober og lær at redde liv. I Køge Svømmeland står erfarne livreddere fra Køge Svømmeland klar til at vise, hvordan man yder genoplivning og bruger en hjertestarter.

Hjertestarterdagen bliver for første gang markeret på globalt plan tirsdag 16. oktober. Danmark støtter op med et væld af gratis aktiviteter for danskere i alle aldre, der gerne vil genopfriske deres viden om genoplivning. Mange tænker nemlig, at hjertestop er noget, der sker for naboen. Men du er jo din nabos nabo - så det er vigtigt, at du kan træde til overfor dine nærmeste.

Instruktørerne fra Køge Svømmeland vil demonstrere hjertemassage og kunstigt åndedræt, og du kan selvfølgelig selv prøve på en genoplivningsdukke. Instruktørerne fortæller også om nyttige redskaber til at redde liv som app'en 1-1-2.

"Vi glæder os til at møde en masse børn i Køge Svømmeland og give dem mulighed for at øve sig i at redde liv med hjertelungeredning. Hvis du pludselig bliver nærmeste vidne til en person, der falder om med hjertestop, skal du ringe 1-1-2. Så bliver du guidet til, hvad du skal gøre, indtil den professionelle hjælp når frem. Det er lettere at hjælpe med hjertemassage og kunstigt åndedræt, hvis du har øvet dig et par gange. Det hjælper vi med til Hjertestarterdagen," fortæller Liselotte Jakobsen, der er assisterende halinspektør i Køge Svømmeland.

Falder du om med hjertestop, kan det meget vel være en nabo eller andre fra dit nærområde, der er de første til at forsøge at genoplive dig. Flere nye initiativer i regionerne har fået danskerne til at tilmelde sig som frivillige førstehjælpere, der tilkaldes, når der alarmeres om hjertestop. Region Hovedstaden og TrygFonden har på et år fået 20.000 frivillige hjerteløbere, der gerne snører skoene og løber ud til borgere med en hjertestarter og ordningen udbredes nu til Region Midtjylland. Ligeledes tikker tilmeldingerne som førstehjælper ind hos "Danmark Redder liv" i Region Sjælland og Region Syddanmark.

Arrangementet i Køge Svømmeland foregår tirsdag 16. oktober klokken 10.30-12.30 og klokken 13.30-15.30.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk