
Virksomheden J.E. Pedersen Maskinfabrik i Køge har netop rundet 40 år, og jubilæet markeres i denne uge sammen med venner af huset i egne rammer på Falkevej.
Virksomheden blev etableret i 1979 af Jens Erik Pedersen, og siden har den gennemgået en omfattende udvikling.
"I de første år arbejdede de for Hellesens Batterifabrik og Codan Gummi, hvor man lavede værktøjer. Det har udviklet sig fra at være meget manuelt arbejde til at være styret af maskiner nu og til meget komplekse opgaver," fortæller administrerende direktør Thomas Larsen til hjemmesiden metal-supply.dk.
Han startede som lærling i virksomheden i 1991 og overtog siden ansvaret i et generationsskifte, som betød, at han overtog virksomheden i 2011.
"Virksomheden er vokset støt de sidst ti år - fra 12 mand til 30 mand i dag. Efter overtagelse af flere samarbejdspartnere de seneste 10 år, står vi nu med en virksomhed, som er meget alsidig og har mange typer kunder. Så fleksibilitet er nøglen hos os," fortæller Thomas Larsen, som desuden glæder sig over, at industritekniker Frederik Møller Folsø Nielsen fra J.E. Pedersen Maskinfabrik for nylig fik DI Roskilde/Køge Bugts lærlingepris 2019.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her