12. december 2018
Værftsbajs Lars Hendriksen foran det tidligere Køge Værft som nu danner ramme om aktiviteterne i virksomheden Værftet.biz. Foto: pm.
gallery icon

Se billedserie

Værftsbajs Lars Hendriksen foran det tidligere Køge Værft som nu danner ramme om aktiviteterne i virksomheden Værftet.biz. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køges nye kontorhotel og videostudie - med plads til masser af events

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køges nye kontorhotel og videostudie - med plads til masser af events
LørdagsAvisen - 08. december 2018 kl. 16:07
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På en sommertur med hustruen Hanne til Køge kom Lars Hendriksen forbi Åhavnen og faldt pladask for omgivelserne - og den gamle bygning, der i mange år dannede ramme om aktiviteterne i Køge Værft.

"En fantastisk gammel historisk bygning, der efter tiden med Køge Værft også har huset andre virksomheder. Der skulle ikke meget betænkningstid til, for jeg tænkte straks - her havde jeg lokalerne til det jeg længe havde haft i tankerne at iværksætte - et koncept med kontorhotel, videostudie, undervisnings-, møde- og foredragslokaler. Her har vi det hele - og omgivelserne med de maritime aktiviteter og den smukke Køge Havn kun få hundrede meter væk tager jo næsten pusten fra én. Så efter en snak med bygningens ejer, Josef Birch, var sagen klar pr. 1. juni hvor jeg overtog lejen af lokalerne og kunne gå i gang med indretningen", siger Lars Hendriksen, der er Værftsbajs på Værftet.biz på Carlsensvej 4 i Køge.

Den 1. oktober flyttede den første beboer ind i kontorhotellet - og allerede nu er antallet af beboere oppe på seks.

"Vi har i alt plads til 20 beboere - og vi kan da også juble over, at vi allerede har haft de første 3-4 evens hernede. Og flere er på vej. Vi har fået tre nye StandUp arrangementer i kalenderen og Lasse Rimmer kommer og underholder den 8. februar - så der er ved at komme fornuftigt gang i udviklingen", siger en tilfreds Lars Hendriksen.

Forholdene i Værftet er helt up-to-date af hvad der kræves i "vore dage".

"Beboerne får plads i et hyggeligt kontorfællesskab med en fuld eksponeret arbejdsplads med fiber internet, der er køkkenfaciliteter med køl, frys, komfur, opvaskemaskine og plads til 15 siddende personer. Køkkenet kan også anvendes som mødelokale for bl.a. en foredragsaften, kunstudstilling, o.s.v. Toiletter med bruseniche, mødelokaler, afdeling med kopimaskine - alt hvad man har brug for. Der kan lejes fra et år frem og ned til en uge frem, alt efter behov", forklarer koordinator Ilona Bergstein Jensen.

Værftet er kontorfællesskab i dagtimerne fra kl. 08.00-18.00. Herefter er der mulighed for at benytte de dejlige lokaler til mange events.

"Står du f.eks. og skal lave seriøs foto eller video - så tilbyder vi et 42 kvadratmeter stort studie med screen screen og fiber internet. Der er masser af muligheder for film og videoproduktion. Vi har tre samtidige muligheder for baggrunde i hele lokalet på 9x5 meter og 5,1 i højden.

"Skal der bruges andre baggrunde så skaffer vi dem hos vores skrædder", smiler Lars Hendriksen.

Studiet er det muligt at leje i tidsrummet fra kl. 18.00-06.00 på hverdage og i weekenderne.

Der er også muligheder for at afholde eget event på Værftet - f.eks. generalforsamling, viseaften, foredragsaften, filmaften og andre kulturelle ting. Mulighederne er rigtigt mange.

"På Værftet er det vigtigt at alle kommer til at føle sig godt tilpas, da vores erklærede mål er at skabe en masse kreativitet til glæde for byens borgere samt at skabe en god forretning. Vi har en fantastisk beliggenhed, blot 4-5 minutters gåtur fra Køge Station, og vi har cykelstativer og gode parkeringsmuligheder", slutter Lars Hendriksen.

Interesserede er meget velkomne til at kontakte Værftet på tlf. 2216 0483 for en snak og rundvisning eller klikke ind og læse mere på www.vaerftet.biz.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk