21. september 2019
Køge Håndbolds nye cheftræner for kvindernes førstehold, Henrik Jørgensen. Foto: pm.
Køge Håndbolds nye cheftræner for kvindernes førstehold, Henrik Jørgensen. Foto: pm.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køges håndboldkvinder vil etablere sig som divisionshold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køges håndboldkvinder vil etablere sig som divisionshold
LørdagsAvisen - 21. august 2019 kl. 16:32
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Køge Håndbolds bedste kvindehold skal i den kommende sæson debutere som divisionshold.

Efter en vild gyserafslutning i den afgørende oprykningsfinale mod DSIO fra Odense i april måned, hvor oprykningen blev sikret med et mål i absolut sidste sekund, er Køge-kvinderne klar til at prøve kræfter med 3. Division. Holdet tager hul på de nye udfordringer lørdag den 21. september kl. 15.30, hvor holdet møder BK Ydun i Køge-hallen.

Siden de glade dage i april har holdet fået ny cheftræner. Henrik Jørgensen, sidste sæsons assistenttræner, har taget et hop op ad rangstien og har overtaget cheftrænerjobbet fra Bjørn Hansen, der i denne sæson skal varetage træningen af Køge Håndbolds U17 herrehold.

"Det bliver en spændende udfordring. Jeg starter jo ikke fra nul eftersom jeg havde holdet sidste sæson sammen med Bjørn, men det er første gang jeg står i spidsen for et seniorhold", fortæller Henrik Jørgensen til LørdagsAvisen.

Henrik Jørgensen har altid selv spillet håndbold. I ungdomsårene i Jersie HK og som senior et par sæsoner hos Hvidovre IF mens de lå i 2. Division. På trænersiden har han haft fornøjelsen af Jersie HKs U18 pigehold.

"I øjeblikket er vi i gang med et reetablere truppen. For siden sidste sæson har vi desværre, eftersom det er et meget ungt hold, måtte sige farvel til nogle stykker - bl.a. grundet højskoleophold og andre uddannelsesveje. Det er jo loddet med så unge hold, men vi skal nok få bygget en god trup op. Vi harogså haft spillere der har kigget forbi for at prøve lykken hos os. De fleste fra sidste sæson er trods alt med, så det vi skal koncentrere os om lige nu er et lande en slagkraftig trup, der kan give os nogle gode kampe, og når turneringen starter skal vi gå efter at etablere os i rækken. Det bliver spændende", siger Henrik Jørgensen, der torsdag den 22. august sender holdet ud i den første træningskamp ude mod Næstved. Med "returkamp" næste torsdag i Rishøjhallen.

"Næstved sluttede på 3. pladsen i 3. Division sidste sæson. De to kampe kan derfor give os et godt fingerpeg om, hvor vi aktuelt står i forhold til de etablerede mandskaber i rækken", siger Henrik Jørgensen.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk