21. september 2018
Podiet på FDM Jyllandsringen. #1 Casper T. Hansen. #2 Aske Nygaard Bramming. #3. Jonas Lindhard Nielsen. Th. Frederik Kikkenborg (Bedste Rookie Formel 4). Tv. Mads Hoe (Vinder Formel 5). Foto: Claus Nygaard
gallery icon

Se billedserie

Podiet på FDM Jyllandsringen. #1 Casper T. Hansen. #2 Aske Nygaard Bramming. #3. Jonas Lindhard Nielsen. Th. Frederik Kikkenborg (Bedste Rookie Formel 4). Tv. Mads Hoe (Vinder Formel 5). Foto: Claus Nygaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køgeracer tæt på toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køgeracer tæt på toppen
LørdagsAvisen - 17. maj 2018 kl. 17:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden 12.-13. maj var DreistStorgaards Formel 4 racer igen i konkurrence. Denne gang som en del af "DTC Åbningsløbet" på FDM Jyllandsringen ved Silkeborg. Her skulle 16-årige Aske Nygaard Bramming igen aktion for at køre point hjem til mesterskabet. Der skulle køres Warm Up, Tidtagning, Heat 1, Heat 2 og Finale. Ud over Formel 4 og Formel 5 var DTC, DS3 Cup, Yokohama Super Cup, Yokohama 1600 Challenge, Special Saloon og Super Seven Racing.

Det blev en fantastisk race-weekend for publikum med meget tæt og spændende race i Formel 4-serien. Bilerne lå meget tæt og der blev byttet rundt på placeringerne i hvert løb. I år synes klassen at være hårdere og mere spændende end tidligere. Det gav god valuta for pengene både for tilskuere på banen og for tilskuerne på DTC's livestream og TV2Sport. I denne sæson er der endnu mere professionel mediedækning af Formel 4-serien, som har sine egne kamerafolk og journalister til stede som laver opdateringer og videoer til de sociale medier. Det giver endnu mere synlighed for racerkørerne og deres sponsorer.

Efter sin uheldige sæsonstart på Padborg Park i april, var Aske Nygaard Bramming på en klar mission på Jyllandsringen. Han skulle avancere fra sidstepladsen i mesterskabet og op gennem rækkerne. "Jeg havde et overordnet mål med løbet på Jyllandsringen", siger Aske. "Det var at få point til mesterskabet. Første afdeling var plaget af uheld og jeg var ikke sportsligt tilfreds med at ligge sidst i tabellen. Selvom mesterskabet først afgøres til oktober, var det vigtigt for mig at vise, at jeg hører til i toppen af tabellen."

På FDM Jyllandsringen valgte Aske en dækstrategi, hvor han kørte tidtagning på sine brugte dæk fra race-weekenden på Padborg Park. Det er nemlig sådan, at FDM Jyllandsringen er meget hård ved dækkene. Derfor besluttede Aske at gemme de nye dæk til Løb 1. Det betød, at han accepterede en ulempe i tidtagningen i forhold til konkurrenterne på nye dæk. Men da tidtagningen ikke giver point til mesterskabet, men "kun" startopstilling til Løb 1, skulle der lægges en alternativ strategi. Og trods tidtagning på brugte dæk, kørte Aske sig til en flot 3. plads og skulle derfor starte P3 i Heat 1.

Heat 1 blev til en sikker 2. plads klistret til hækspoileren på vinderen Casper Pilgaard. Kun 1,2/10-dele var Aske efter Pilgaard. 18 gode point til mesterskabet, hvor der gives point efter samme skala som i Formel 1 (25, 28, 15, 12, 10, 8, 6, 4, 2).

Heat 2 blev kørt med omvendt startplacering for de 8 forreste biler. Dvs. at vinderen startede 8'er, andenpladsen startede 7'er, osv. Bilerne fra nummer 9 og opefter starter på deres vanlige placeringer. Som nummer 2 i Heat 1 skulle Aske derfor starte 7'er i Heat 2. Han kom godt fra start og avancerede frem som nummer 4 på første omgang. På anden omgang forsøgte han en yderside-overhaling i den lange hestesko midt på Jyllandsringen og kom ikke helt forbi. Det betød, at han måtte give plads for en række af biler på indersiden, og så var han igen nummer 7. Efter flere tætte kampe og overhalinger op gennem feltet, sluttede Aske på en 3. plads. Heat 2 blev vundet af Casper T. Hansen (Askes teamkammerat) med Mikkel Grundtvig på en 2. plads.

I søndagens finale skulle Casper T. Hansen starte pole position og Aske starte P2. Det så ud til at skulle blive et tæt race imellem de to, som hele sidste år kæmpede om Danmarksmesterskabet i Formel 5, hvilket Aske Nygaard Bramming vandt i det allersidste løb også på Jyllandsringen.

Og hvilket race de gav sig selv og ikke mindst publikum. Det var hurtigt klart, at de to kørere var kommet for at levere varen. Ikke mindre end 5 gange skiftede de placeringer indbyrdes på banen. Casper startede forrest. Allerede på første omgang overhalede Aske inden om i hesteskoen, hvor han tidligere var blevet hængt til tørre ved at forsøge udenom. Casper tog føringen tilbage på 2. omgang, hvor Aske lavede en bremsefejl. Aske tog igen føringen, da Casper gled af banen i et glat venstresving og røg nogle meter bagud. Så kom der safetycar og feltet trak sig sammen. Aske lå forrest og Casper 2'er. Tiden løb ud på baneuret. Enten ville safetycar'en køre dem helt i mål eller frigive dem til den allersidste omgang. Inden langsiden trak safetycar'en til siden og nu var det op til Aske, hvornår der skulle gives gas. Han satte løbet i gang igen og trak fra Casper. Alt så lovende ud fra hjelmen af DreistStorgaards racerkører. For enden af langsiden blev der flaget for grus på banen, så Aske tog et forsigtigt venstresving. Casper derimod satsede hele butikken og forsøgte med en overhaling indenom. Og den lykkedes. Nu var Casper igen på 1. pladsen. Selvom Aske pressede på bag Casper hele vejen rundt på sidste omgang og satte hurtigste omgangstid i finalen, kunne Casper kører i mål som vinder 1,3/10-dele foran Aske.

Næste gang Køges Formel 4-racer skal i aktion er på Ring Djursland den 9.-10. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk