18. juni 2019
Køge måtte gå fra banen med et nederlag på 37-23 i lørdagens hjemmekamp mod HØJ. Foto: Anders Ole Olsen.
gallery icon

Se billedserie

Køge måtte gå fra banen med et nederlag på 37-23 i lørdagens hjemmekamp mod HØJ. Foto: Anders Ole Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge fik intet foræret af HØJ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge fik intet foræret af HØJ
LørdagsAvisen - 11. februar 2019 kl. 09:28
Af Per Møller
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gæsterne fra HØJ viste ingen nåde, da holdet lørdag eftermiddag gæstede Køge Håndbold i Køge-hallen.

HØJ vandt kampen med de meget sikre cifre 37-23 efter 19-14 føring ved pausen.

Køge fulgte ellers fint med i starten af kampen og fulgte med til 8-8, men så var det også slut. Gæsterne øgede støt og roligt føringen og sikrede sig to meget vigtige points for at holde afstand ned til de nederste mandskaber i 1. Division.

For Køge er situationen fortsat meget alvorlig - med to points på sidstepladsen skal holdet simpelthen i gang med at vinde nogle kampe hvis håbet om at klare frisag mod nedrykning skal bevares. Næste opgave er HC Odense fredag den 15. februar kl. 20.30 i Dalumhallen ved Odense.

Topscorer for Køge blev Andreas Thomsen med 7 mål. Mads Vejby Hansen scorede 5 mål mens Nikolaj Kopranen scorede 3 gange.

Inden kampen hyggede en lang række af Køge Håndbolds sponsorer og venner af klubben sig i Køgehallens cafeteria med bl.a. et indlæg af den tidligere landsholdsspiller Lars Jørgensen der har spillet 192 landskampe for Danmark og i øjeblikket fungerer som trænerassistent for det danske damelandshold.

Køges bedste damehold i Kvalifikationsrækken vandt søndag hjemmekampen mod HK Lammefjorden med 27-24 og rykkede dermed op på andenpladsen i rækken - et points foran IF Frem Bjæverskov, der dog har spillet en kamp færre.

Tilmelding til nyhedsbrevet for DAGBLADET / Køge Onsdag / LørdagsAvisen

Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 14.
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk